Alzheimer sygdom

Strategidokument

Formål: Beskrive diagnostik og klassifikation af Alzheimers sygdom.

Forkortelser:
AD = Alzheimers demens.
NIA-AA = National Institute of Aging – Alzheimer Association.
NINCDS-ADRDA = National Institute of Neurological and Communicative Disorders and Stroke – Alzheimer’s Disease and Related Disorders Association.

Baggrund:
Alzheimers sygdom findes i en sporadisk form (ca 98%)og en arvelig form (2%) som oftest debuterer før 65 års alderen. Alzheimers sygdom er årsag til ca. 60% af alle tilfælde af demens.

Diagnosen AD stilles i henhold til et af disse sæt diagnostiske kriterier:

NINCDS-ADRDA kriterier (fra 1984):
o Demens dokumenteret ved objektiv testning, omfattende:

-Reduceret hukommelsesfunktion
-Mindst ét andet kognitivt deficit
-Gradvis debut og gradvis progression af de kognitive deficit

o Ingen bevidsthedsforstyrrelse
o Debut mellem 40 og 90 år
o Fravær af systemisk sygdom eller anden hjernesygdom, som i sig selv kunne være årsagen til de kognitive deficit

NIA-AA kriterier (fra 2013):
o Patienten opfylder generelle NIA-AA demenskriterier
o Snigende debut. Symptomerne har udviklet sig gradvist gennem måneder eller år – ikke pludseligt over timer eller dage;
o Entydig sygehistorie med kognitiv svækkelse over tid baseret enten på oplysninger eller observationer.

Basisudredning:Se særskilt nNBV dokument (Kognitiv dysfunktion – Udredning)

Supplerende udredning:se også særskilt nNBV dokument (Kognitiv dysfunktion – Udredning)

o Neuropsykologisk testning bruges ved tvivlsom eller let demens, herunder mistanke om Mild Cognitive Impairment (MCI), differentialdiagnostiske problemstillinger (tvivl om type af demenssygdom) og ved behov for differentieret karakteristik af kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser. Neuropsykologisk testning er normalt ikke indiceret ved MMSE <20.
o MR skanning
o 18F-FDG PET af hjernens glucosemetabolisme eller HMPAO SPECT af blodgennemstrømning.
o Lumbalpunktur med undersøgelse af demensmarkører i spinalvæsken
o PiB-PET skanning (beta-amyloid undersøgelse)
o EEG
o Udredning for arvelig demenssygdom.

De tidligste og mest fremtrædende kognitive funktionssvigt fremgår tydeligt af anamnese og objektiv undersøgelse inden for en af følgende kategorier.

Amnestisk udgave:
Hyppigste syndrom indenfor AD. De kognitive svigt omfatter forringelse af både indlæring og genkaldelse af nyligt tilegnede oplysninger. Der kræves også svigt indenfor mindst ét andet kognitivt domæne (dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver; visuelt-rumlige færdigheder; sproglige færdigheder; personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse)

Ikke-amnestisk udgave:
a) Sproglig variant: de mest fremtrædende svigt er inden for ordmobilisering, men der skal også være svigt inden for andre kognitive domæner.
b) Visuelt-rumlig variant: de mest fremtrædende svigt er inden for rumlig kognition, hvilket omfatter objektagnosi, forringet ansigtsgenkendelse, simultanagnosi og aleksi. Svigt inden for andre kognitive domæner skal også være til stede.
c) Eksekutiv variant: de mest fremtrædende svigt er forringet evne til at ræsonnere og svækket dømmekraft og problemløsning. Svigt inden for andre kognitive domæner skal også være til stede.

Diagnosen sandsynlig AD må ikke anvendes, ved dokumentation for enten:

a) væsentlig samtidig cerebrovaskulær sygdom defineret ved en sygehistorie med en apopleksi der er tidsmæssigt forbundet med debut eller forværring af kognitiv svækkelse; eller tilstedeværelse af talrige eller store infarkter eller udbredte hyperintensiteter i hvid substans;
b) kernesymptomer på Lewy body demens ud over selve demensen;
c) tydelige tegn på adfærdsvarianten af frontotemporal demens; eller
d) tydelige tegn på den semantiske variant eller den ikke-flydende, agrammatiske variant af de primære progressive afasier; eller
e) dokumentation for anden samtidig neurologiske sygdom eller ikke-neurologisk komorbiditet eller brug af medicin, der kan have væsentlig indflydelse på det kognitive funktionsniveau

NIA-AA udvidede forskningskriterier for AD:
a) Kriterier for sandsynlig eller mulig AD med evidens for Alzheimer patofysiologi er beregnet til anvendelse i forskningsmæssig sammenhæng. De kliniske kernekriterier for AD suppleres med biologiske markører for AD patologi:
Biomarkører for ophobning af beta-amyloid (Aβ) i hjernen:
b) lav Aβ42 i rygmarvsvæsken
c) positiv PET amyloid billeddannelse
Biomarkører for neuronal degeneration eller ødelæggelse: 
d) forhøjet total tau og fosforyleret tau i rygmarvsvæsken
e) nedsat PET FDG-optagelse i temporoparietal kortex
f) atrofi ved MR-scanning af den mediale, basale og laterale temporallap og mediale parietale kortex.

Behandling:  se særskilt nNBV dokument (Demensmedicin,)

Senest revideret d. 25.04.2017
Forfattere: Elisabeth Elmo og Hans Brændgaard
Referenter: Peter Johannsen og Karsten Vestergaard
Godkender: Bo Morberg, redaktionsgruppe D