Alzheimer sygdom

Strategidokument

 

Formål: Beskrive diagnostik og klassifikation af Alzheimers sygdom.

Forkortelser:
AD = Alzheimers Demens
NIA-AA = National Institute of Aging – Alzheimer Association.

Internationalt anvendes følgende betegnelser:

Alzheimers Disease om sygdomsprocessen, som kan være påvist ved biomarkører uden symptomer og dette begreb inkludere således præ-kliniske tilstande.

Alzheimers Dementia betegner klinisk sygdom når demens kriterier er opfyldt.

Prodromal-Alzheimer: For fasen med tidlige symptomer (før demens), OG hvor der er klare biomarkører med positiv amyloid.

Baggrund:
Alzheimers sygdom findes i en sporadisk form (ca 98%) og en arvelig form (2%) hvor sidstnævnte oftest debuterer før 65 års alderen. Alzheimers sygdom er årsag til ca. 60% af alle tilfælde af demens.

Alzheimers Demens er en klinisk diagnose. Biomarkører, som påviser ophobning af beta-amyloid, abnormt fosforyleret tau og/eller tegn på neurodegeneration indgår formelt set kun i forskningskriterierne for Alzheimers sygdom, men benyttes i stigende grad i klinikken til at styrke den diagnostiske sikkerhed.

Basisudredning: Se særskilt nNBV dokument (Kognitiv dysfunktion – Udredning)

Supplerende udredning: se særskilt nNBV dokument (Kognitiv dysfunktion – Udredning)

Neuropsykologisk testning bruges ved tvivlsom eller let demens, herunder mistanke om Mild Cognitive Impairment (MCI), differentialdiagnostiske problemstillinger (tvivl om type af demenssygdom) og ved behov for differentieret karakteristik af kognitive og adfærdsmæssige forstyrrelser. Neuropsykologisk testning er normalt ikke indiceret ved MMSE <20.
MR skanning især værdifuld ved mistanke om fokal atrofi, småkarssygdom eller inflammatorisk sygdom
F18-FDG PET af hjernens glucosemetabolisme Lumbalpunktur med undersøgelse af beta-amyloid, total-Tau og fossforyleret-Tau i spinalvæsken.
F18-PiB-PET skanning, med undersøgelse af forekomsten af amyloide plaques i hjernen.(I Danmark er liganden C11-PiB tilgængelig, mens liganderne: Vizamyl, NeuraCeq, AMYViD ikke er godkendt til klinisk brug).
SPECT-DAT eller PET-F18-FE-PE2I skanning, med undersøgelse af dopamintransporteren i striatum, benyttes ved differentialdiagnostik ift. parkinsontilstande.
EEG
Udredning for arvelig demenssygdom

De diagnostiske kliniske NIA-AA kriterier (2013) for sandsynlig/propable demens ved Alzheimers sygdom er:
– Patienten opfylder generelle NIA-AA demenskriterier*
– Snigende debut. Symptomerne har udviklet sig gradvist gennem måneder eller år – ikke pludseligt over timer eller dage;
– Entydig sygehistorie med kognitiv svækkelse over tid baseret enten på oplysninger eller observationer.
De tidligste og mest fremtrædende kognitive funktionssvigt fremgår tydeligt af anamnese og objektiv undersøgelse inden for en af følgende kategorier.

Amnestisk udgave:
Hyppigste syndrom indenfor AD. De kognitive svigt omfatter forringelse af både indlæring og genkaldelse af nyligt tilegnede oplysninger. Der kræves også svigt indenfor mindst ét andet kognitivt domæne (dømmekraft, overblik og evne til at løse komplekse opgaver; visuelt-rumlige færdigheder; sproglige færdigheder; personlighed, adfærd eller situationsfornemmelse)

Ikke-amnestisk udgave:
a) Sproglig variant: de mest fremtrædende svigt er inden for ordmobilisering, men der skal også være svigt inden for andre kognitive domæner.
b) Visuelt-rumlig variant: de mest fremtrædende svigt er inden for rumlig kognition, hvilket omfatter objektagnosi, forringet ansigtsgenkendelse, simultanagnosi og aleksi. Svigt inden for andre kognitive domæner skal også være til stede.
c) Eksekutiv variant: de mest fremtrædende svigt er forringet evne til at ræsonnere og svækket dømmekraft og problemløsning. Svigt inden for andre kognitive domæner skal også være til stede.

Diagnosen sandsynlig AD må ikke anvendes, ved dokumentation for enten:

a) væsentlig samtidig cerebrovaskulær sygdom defineret ved en sygehistorie med en apopleksi der er tidsmæssigt forbundet med debut eller forværring af kognitiv svækkelse; eller tilstedeværelse af talrige eller store infarkter eller udbredte hyperintensiteter i hvid substans;
b) kernesymptomer på Lewy body demens ud over selve demensen;
c) tydelige tegn på adfærdsvarianten af frontotemporal demens; eller
d) tydelige tegn på den semantiske variant eller den ikke-flydende, agrammatiske variant af de primære progressive afasier; eller
e) dokumentation for anden samtidig neurologiske sygdom eller ikke-neurologisk komorbiditet eller brug af medicin, der kan have væsentlig indflydelse på det kognitive funktionsniveau

NIA-AA udvidede forskningskriterier for AD:
a) Kriterier for sandsynlig eller mulig AD med evidens for Alzheimer patofysiologi er beregnet til anvendelse i forskningsmæssig sammenhæng. De kliniske kernekriterier for AD suppleres med biologiske markører for AD patologi:
Biomarkører for ophobning af beta-amyloid (Aβ) i hjernen:
b) lav Aβ42 i rygmarvsvæsken
c) positiv PET amyloid billeddannelse
Biomarkører for neuronal degeneration eller ødelæggelse: 
d) forhøjet total tau og fosforyleret tau i rygmarvsvæsken
e) nedsat PET FDG-optagelse i temporoparietal kortex
f) atrofi ved MR-scanning af den mediale, basale og laterale temporallap og mediale parietale kortex.

*Generelle NIA-AA Demenskriterier

  • Objektiviserbar kognitiv eller adfærdsmæssig påvirkning i mindst 2 af følgende områder:

-Hukommelse
-Problemløsning, dømmekraft og overblik
-Visuelt rumlige færdigheder
-Sprog
-Personlighed eller adfærd

  • Der skal være tale om en forværring i forhold tidligere funktionsniveau
  • Symptomerne kan ikke forklares ved delir eller anden psykiatrisk sygdom
  • Symptomerne skal have indflydelse på almindelige dagligdags funktioner

Senest revideret d. 14.03.2019
Forfattere: Peter Høgh og Henriette Klit
Referenter: Peter Johannsen og Karsten Vestergaard
Godkender: Bo Morberg, redaktionsgruppe D