Behandling af konvulsivt status epilepticus

Instruks

Formål
At sikre en hurtig og ensartet behandling af status epilepticus hos voksne.

Forkortelser
SE: status epilepticus
NKSE: non-konvulsiv status epilepticus
GTK: generaliseret tonisk-klonisk anfald
AED: antiepileptisk præparat (drug)
PNES: psykogene non-epileptiske anfald (seizures)
PÆ: phenytoin-ækvivalenter

Definitioner
Status epilepticus (SE)
: en tilstand med epileptiske anfald af abnorm lang varighed (tidsrum t1), der medfører risiko for alvorlige konsekvenser (efter tidsrum t2). Disse tidsrum er afhængige af typen af de epileptiske anfald.
Konvulsiv SE: SE med et langvarigt eller gentagne GTK uden opnåelse af habituel tilstand imellem anfaldene. Der foreligger KSE hvis et GTK varer over 5 min (t1). Der kan opstå irreversible skader efter 30 min (t2).
NKSE: [link til separat dokument om NKSE]: Længerevarende epileptisk tilstand uden prominente motoriske symptomer, oftest med bevidsthedspåvirkning, hvor diagnosen dokumenteres bedst ved EEG.

Årsager
Hyppigste årsager til SE hos voksne:

  1. Abstinens (alkohol og andre rusmidler)
  2. CNS infektion
  3. Non-compliance hos patienter med kendt epilepsi
  4. Strukturel CNS-læsion (traume, tumor etc.)
  5. Forgiftninger (psykofarmaka og CNS-stimulerende stoffer)

Akut behandling af konvulsiv SE
Tilstanden er akut livstruende og kræver øjeblikkelig behandling.
Generelt gælder:

  • At den anti-konvulsive behandling opstartes hurtigst muligt, at der gives tilstrækkelige doser, og at tidsgrænserne overholdes (se tabel nedenfor)
  • At underliggende årsag søges klarlagt uden at forsinke den specifikke anti-konvulsive behandling.
  • At komplikationer forebygges og behandles.

behandlingstabel

Eksempel på infusionsvejledning for mætningsdosis fosphenytoin (Pro-Epanutin).

Hvor der foreligger en lokal/regional vejledning skal denne følges. Bemærk at fosphenytoin doseres i phenytoin-ækvivalenter (PÆ). Anbefalet mætningsdosis 15-20 mg PÆ/kg.

1 ml injektionsvæske Pro-Epanutin indeholder 75 mg fosphenytoin svarende til 50 mg PÆ. Max. infusionshastighed 150 mg PÆ/min.

Infusionsvejledning_fosPHT

Differentialdiagnoser
PNES – er ikke sjældent.
– Decerebrerings-spasmer
– Metaboliske tilstande (f.eks. akut uræmi)

Vedligeholdelses-behandling

6-12 timer efter mætning med AED skal opstartes vedligeholdelsesbehandling. Så snart patienten kan tage medicin per os (eller evt. per sonde) overgås til p.o. administration. P.o. dosering af valproat, levetiracetam, phenytoin og fenemal svarer til i.v. dosering.

Doser justeres efter klinik, bivirkninger og AED-plasma-koncentrationer (tages medicin-fastende). Vejledende vedligeholdelses dosering (ved normal nyre- og leverfunktion):

  • Valproat 20 mg/kg/døgn fordelt på 2 doser
  • Fosphenytoin i.v. 5 mg PÆ/kg/døgn fordelt på 2 doser (i.v. opblandet til infusionshastighed 50-100 mg PÆ/min) eller tabl. Phenytoin p.o. 5 mg kg/døgn fordelt på 2 doser. Dosis justeres efter P-phenytoin som bør være højt i referenceintervallet. Daglig P-phenytoin anbefales (jvnf. mætningskinetik).
  • Levetiracetam 2-4 g dgl fordelt på 2 doser
  • Phenobarbital  3 mg/kg/døgn, givet x 1 dagl

NB: I vedligeholdelsesfasen anbefales at kombinationen af valproat og phenytoin/fosphenytoin undgås, da interaktionen bl.a. medfører at de to lægemidler displacerer hinanden indbyrdes fra bindingsproteiner, hvorfor plasma-koncentrationerne blive vanskeligt pålidelige.

Referencer

Trinka et al. Epilepsia 2015; 56 (10): 1515-1523

Glauser et al. Epilepsy Curr 2016; 16 (1): 48-61

Brophy et al. Neurocrit Care 2012; 17: 3-23.


Senest revideret d. 16.02.2018
Forfattere: Annette Sidaros, Ioannis Tsiropoulos og Christoph Beier
Referenter: Jakob Christensen og Sándor Beniczky
Godkender: Jesper Gyllenborg, redaktionsgruppe E


Keywords: epilepsi, kramper, krampeanfald