Centrale hypersomnier

Instruks

Formål
Vejledning af den neurologiske læge i udredning og behandling af patienter med central hypersomni.

Forkortelser
MSLT: Multipel Søvnlatens Test
PSG: Polysomnografi
Hcrt-1: hypocretin-1
EDS: Excessive daytime sleepiness (søvnighed)
RBD: REM sleep behavior disorder
KLS: Kleine-Levin Syndrom

Definitioner
Central Hypersomni: Øget søvnighed på baggrund af dysfunktion/læsion i CNS. Omfatter følgende diagnoser:

  1. Narkolepsi med katapleksi (type 1/ hcrt-1 deficient type)
    Karakteriseres ved søvnighed (”excessive daytime sleepiness” EDS), katapleksi og/eller lavt csv-hypocretin. Evt. hypnagoge hallucinationer, søvnparalyse og afbrudt nattesøvn.
  1. Narkolepsi uden katapleksi (type 2)
    Symptomer som type 1, dog ikke katapleksi. Csv- hypocretin normalt.
  1. idiopatisk hypersomni
    Træthed og søvnighed (EDS) uden tilstedeværelse af de øvrige narkolepsirelaterede symptomer. Evt. søvntid ≥ 11 timer i døgnet. Idiopatisk hypersomni er en udelukkelsesdiagnose, hvor andre årsager til søvnighed grundigt skal udredes (obstruktiv søvnapnø, kronisk søvnmangel, døgnrytmeforstyrrelse, depression, neurologisk eller medicinsk sygdom).
  1. Kleine-Levin syndrom
    Tilbagevendende perioder med øget søvnighed (EDS) og søvnbehov. Varighed typisk 2-5 dage, sjældent længere. Debut typisk i puberteten Evt. samtidig konfusion, apati og irritabilitet og ændret perception. Evt. spiseforstyrrelser (hyperfagi eller anoreksi) eller uhæmmet adfærd (f.eks. hyperseksualitet). Mellem perioderne er pt. symptomfri.

Udredning
Se: Undersøgelse af søvnforstyrrelser

Specifik udredning af narkolepsi eller idiopatisk hypersomni
PSG og MSLT.

Fund ved narkolepsi (begge typer)

  • PSG normal, eventuelt med kort REM-latens, fragmenteret søvn og REM sleep without atonia.
  • MSLT: kort søvnlatens (≤ 8 min) og mindst to REM søvn perioder.

Fund ved idiopatisk hypersomni

  • PSG normal, evt. søvntid ≥ 11 timer.
  • MSLT: kort søvnlatens (≤ 8 min), maks. en REM- søvnperiode.

Herefter evt.

Lumbalpunktur med henblik på bestemmelse af csv- hcrt-1

HLA bestemmelse (blodprøve).

MR af cerebrum ved mistanke om strukturel læsion i hypothalamus eller hjernestamme.

Udredning af Kleine-Levin syndrom (KLS)
KLS er en klinisk diagnose. Mht. differentialdiagnose tilstræbes PSG med EEG – gerne under periode med hypersomni. Der udføres lumbalpunktur, hvis muligt.

Behandling – ikke-farmakologisk

  • Sund kost
  • Regelmæssig motion
  • Regelmæssig søvn inkl. planlagt lur ved narkolepsi
  • Vægtkontrol

Behandling – farmakologisk

Narkolepsi

– Mod søvnighed (EDS) (narkolepsi type 1 og 2):

  1. Methylphenidat 10-60 mg/døgn

Ved bivirkninger eller manglende effekt:

  1. Modafinil 100-400 mg/døgn

Husk regelmæssige blodtrykskontroller under behandling med methylphenidat og modafinil.

– Mod katapleksi (kun narkolepsi type 1):

  1. Venlafaxin 75-150 (maks 300 mg) mg/døgn

(alternativt Imipramin 10-100 mg/døgn, Clomipramin 25-75 mg/døgn, eller. Cipramil 10-40 mg/døgn)

Ved bivirkninger eller manglende effekt:

  1. Xyrem 4,5-9 g/nat. Langsom optrapning. Xyrem virker ofte også reducerende på EDS og stabiliserende på søvnen.

Idiopatisk hypersomni:

Behandling med centralstimulerende lægemidler kan forsøges, udviser varierende effekt. Modafinil har vist effekt i et randomiseret, placebokontrolleret forsøg.

Kleine-Levin syndrom:

Der findes aktuelt ikke dokumenteret behandling for periodisk hypersomni.


Referencer

Billiard M et al. EFNS Task Force. EFNS guidelines on management of narcolepsy. Eur J Neurol. 2006 Oct;13(10):1035-48.

Mignot EJ. A practical guide to the therapy of narcolepsy and hypersomnia syndromes. Neurotherapeutics. 2012 Oct;9(4):739-52.

Miglis MG, Guilleminault C. Kleine-Levin syndrome: a review. Nat Sci Sleep 2014 Jan 20;6:19-26.


Senest revideret d. 15.06.2017
Forfattere: Poul Jørgen Jennum og Jørgen Alving
Referenter: Kristina Svendsen og Marit Otto
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E