Demensmedicin

Instruks – Specifik medicinsk behandling af demens

 

Forkortelser:
AD = Alzheimers demens.
AChEI = Acetylcholinesterase inhibitorer
BPSD = behavioural and psychological symtoms in dementia.
DLB = Demens ved Lewy Body
PDD = Parkinson Disease Demens.

Antidemensmedicin er symptomatisk og ikke sygdomsmodificerende. Behandlingen parallel forskyder symptomudvikling og funktionsniveau. Ca. 20% oplever et løft. Effekten af behandlingen vurderes ved gentagelse af kognitiv test og samtale med patient og pårørende typisk efter 3-6 måneder.

Ved anvendelse af acetylkolinesterasehæmmere (AchEI) skal EKG være uden tegn til sværere overledningsforstyrrelser (> 1. grads AV-blok) og uden svær bradykardi.

Forsigtighed ved mavesår, KOL, epilepsi.

Behandlingsoversigt

Demensgrad Mild Moderat Svær
AD Donepezil / AChEI Donepezil / AChEI

Memantin

Memantin

Donepezil / AChEI

DLB & PDD Donepezil / AChEI Donepezil / AChEI Donepezil / AChEI

 

  • Alzheimers sygdom med cerebrovaskulær sygdom (mixed demens) følger behandling som ved AD.
  • Der er ingen dokumenteret forskel i effekt mellem mellem AChEI ved AD.
  • Ved valg af AchEI bør pris derfor indgå i overvejelser om præparatvalg.
  • Ved uacceptable bivirkninger på ét præparat, skiftes til alternativt præparat.
  • Ingen dokumenteret effekt af behandling ved lettere kognitiv forstyrrelse (MCI), vaskulær demens, frontotemporal demens eller atypiske parkinsonsygdomme
  • Alle kolinesterasehæmmere titreres op til højest tolerable dosis med minimum 4 ugers intervaller. Længere interval end 4 uger giver mindre risiko for bivirkninger.
  • Ved memantin behandling trappes op med 5 mg hver uge til 20 mg x 1 dagligt. Ved nedsat nyrefunktion (GFR 5-29 ml/min.) er vedligeholdelsesdosis 10 mg x 1 dagligt.

 

Ved evt AChEI pausering (højest 2-3 uger): omsorgsgiver instrueres i at kontakte lægen ved hurtig progression. Ved accelereret funktionstab, bør behandlingen reetableres umiddelbart.

 

Det er et lægeligt skøn hvornår behandlingen skal ophøre, men generelt bør den fortsættes indtil patienten er svært påvirket af sin demenstilstand (sengeliggende og uden selvstændigt funktionsniveau). I tvivlstilfælde kan man forsøge pausering under nøje observation af kognition, ADL-funktioner og BPSD.

Psykofarmakologisk behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser (BPSD):

Før behandling af disse symptomer bør der altid først iværksættes non-farmakologisk behandling, og man bør udrede for evt. somatisk årsag til symptomerne.

  • Såfremt patienten ikke er i behandling med AchEI eller memantin, bør et af disse være 1. valg.
  • Hos demente patienter med adfærdsforstyrrelser på psykotisk baggrund bør behandlingen med antipsykotika kun iværksættes, hvis patienten på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre.
  • Benyt 2. generations antipsykotiske lægemidler. Giv så lav dosis som muligt.
  • Vær opmærksom på Sundhedsstyrelsens krav til opfølgning.
    • Hos demente patienter med BPSD på ikke-psykotisk baggrund er der ikke indikation for antipsykotika.
    • Ved depressive symptomer kan forsøges med SSRI eller nyere antidepressiva.
    • Det kan overvejes at anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer.

Senest revideret d. 25.04.2017
Forfattere: Peter Johannsen og Peter Høgh
Referenter: Elisabeth Elmo og Hanne Gottrup.
Godkender: Bo Morberg, redaktionsgruppe D