Forstyrrelser under non-REM-søvn

Instruks

Formål
Udredningsstrategi og behandling af NREM parasomnier.

Forkortelser
NREM: Non-REM søvn. Omfatter søvnstadierne N1, N2, N3.
PSG: Polysomnografi
RBD: REM sleep behavior disorder
SRED: Sleep related eating disorder
PLMS: Periodic limb movements in sleep

Definition
1) Opvågningsforstyrrelser (”arousal disorders”):
Søvngængeri, søvnrædsel og konfusionsopvågning. Optræder ved ufuldstændig opvågnen fra den dybe søvn (N3). Sandsynligvis foreligger der en dissociation mellem motorisk og kognitiv opvågnen.

  • Søvngængeri: Komplekse motoriske fænomener
  • Søvnrædsel: Autonome symptomer (sympatisk aktivering med pupildilatation, takykardi), skrigen, patient virker panisk.
  • Konfusionsopvågning (”Confusional arousal”): Opvågningsreaktion (åbne øjne), mens pt. ikke er ved vågen bevidsthed.

De forskellige former kan optræde hos samme patient.

2) Søvnrelateret spiseforstyrrelse (”Sleep Related Eating Disorder”: SRED):
Gentagne episoder med ufrivillig spisning med uønskede konsekvenser – optræder under opvågninger ud af NREM søvn. Patienten er ikke ved fuld vågen bevidsthed og kan senere ikke fuldstændigt huske episoden.

Ætiologi og betydning
Årsagen kendes ikke.
1) Opvågningsforstyrrelser: Er hyppige hos børn, men ses også hos voksne. Ofte godartet fænomen uden relation til andre sygdomme og med oftest god prognose, hvor medicinsk behandling i de fleste tilfælde ikke er nødvendigt. Kan dog medføre træthed, være socialt invaliderende eller føre til skadelig adfærd. En vigtig differentialdiagnose kan være natlig epilepsi (specielt natlig frontallapsepilepsi).
2) SRED: Debut oftest i voksenalderen. Flest kvinder. Ofte associeret til andre søvnsygdomme. Kan være udløst af forskellig medicin (zolpidem, antipsykotisk medicin)

Udredningsstrategi
Ved lette tilfælde med typisk anamnese:
– Diagnosen stilles klinisk.

Ved invaliderende søvngængeri/SRED og/eller ved mistanke om natlig epilepsi eller anden parasomni (RBD) eller anden tilgrundliggende søvnlidelse, såsom periodiske benbevægelser (PLMS) eller søvnapnø:
– Video PSG med fuld EEG (>=19 kanaler).

Behandling

1) Opvågningsforstyrrelser:

A) Ikke medicinsk behandling:

  • Rådgivning:
    • Beskyttelse: Låste døre, mørklagte låste vinduer, fjernelse af skarpe genstande.
    • Søvnhygiejne: Regelmæssige sengetider. Undgå søvnmangel. Undgå alkohol, koffein og nikotin inden sengetid.
  • Hypnose (evidensklasse III)

B) Medicinsk behandling :

I svære tilfælde med skadelig adfærd eller betydelig gene for patienten:

  • Benzodiazepiner (evidensklasse III, bedst beskrevet er clonazepam)
    • Clonazepam 0,5-2 mg x 1 før sengetid
  • Antidepressiva (TCA og SSRI) (evidensklasse IV).

Der foreligger ingen placebo-kontrollerede studier.

2) SRED:

A) Ikke medicinsk behandling:

Behandling af evt. samtidig søvnapnø eller PLMS.
Seponering af evt. udløsende medicin.

B) Medicinsk behandling (ringe evidens):

  • Topiramat 5-200 mg til sengetid (evidensklasse III)
  • Pramipexol 0,18-0,36 mg (en lille RCT)

Referencer
Kryger MH, Roth T, Dement WC (eds.): Principle and Practice of Sleep medicine. 5th ed. 2011, Elsevier.

Zadra A et al. Lancet Neurol 2013;12(3):285-94.  Attarian H et al. Int J Neurosci 2013;123(9):623-5.  Howell MJ et al. Curr Treat Options Neurol 2009;11(5):333-9.

 


Senest revideret d. 02.08.2017
Forfattere: Poul Jennum og Marit Otto
Referenter: Kristina Svendsen og Jørgen Alving

Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E


Keywords: