Glatirameracetatbehandling af MS

Instruks

  1. Baggrund

Glatirameracetat (GA) er en heterogen, men standardiseret blanding af syntetiske polypeptider, bestående af fire forskellige aminosyrer. Flere uafhængige virkningsmekanismer bidrager til den terapeutiske effekt. GA-specifikke T-hjælperceller findes hos alle patienter med MS. Under behandling med GA aktiveres disse celler og differentieres i retning af Th2-typen, der har antiinflammatoriske egenskaber og kan passere blod-hjernebarrieren. I CNS præsenteres de aktiverede GA- specifikke T- celler for lokale myelin-antigener, hvorved de reaktiveres og frigør antiinflammatoriske cytokiner, der menes at hæmme omkringliggende autoaggressive T-celler.  Det er også vist, at humane GA-reaktive T-celler kan producere neurotrofe faktorer, og GA reducerer aktiveringen af antigenpræsenterende celler. I de kliniske forsøg har GA vist en reduktion af attakraten på omkring 30%, en effekt som er på niveau med interferonerne og teriflunomid. Der foreligger ingen oplysninger om, i hvilken grad GA påvirker sygdomsprogressionen på længere sigt, og heller ingen oplysninger om GA´s påvirkning af patienternes daglige aktivitetsniveau. Dosering af GA 20 mg daglig og 40 mg 3 gange ugentlig er i kliniske forsøg fundet ligeværdige. I RADS seneste baggrundsnotat fra december 2016 vurderer man, at der er klinisk betydende forskel på bivirkningsbyrden mellem de orale 1. valg lægemidler og injektionsmidlerne, og man anbefaler derfor kun GA som 2. eller 3. valgs behandling til CIS eller attakvis MS med gennemsnitlig sygdomsaktivitet.

Definitioner: Basisprøver: Hermed menes det sæt af blodprøver, som bruges ved alle de imunmodulerende MS behandlinger. Derudover kan de enkelte behandlinger give indikation for supplerende blodprøver

  1. Indikation
  • CIS
  • Attakvis MS
  1. Kontraindikationer
  • Overfølsomhed mod GA eller mannitol.
  1. Interaktioner

Ingen kendte.

  1. Bivirkninger
  • Sædvanligvis ikke systemiske bivirkninger
  • Dog ses sjældent kortvarigt ildebefindende i tilslutning til injektionerne
  • Hyppige injektionsproblemer, i form af kronisk ømme subkutane noduli på injektionsstederne og ind imellem irreversible lipoatrofier med pletvist svind af underhudsvæv
  • Lymfeknudehævelse

 Behandlingsforløb

  1. Før behandlingen startes

Patienten skal være grundigt informeret om behandlingen, specielt at vasodilatation, rødmen, brystsmerter, dyspnø, hjertebanken og takykardi kan forekomme inden for få minutter efter injektion og at de fleste af disse reaktioner er kortvarige og forsvinder spontant uden følger.

Basisprøver: hæmoglobin, leukocytter/differentialtælling, trombocytter, ALAT, ASAT, basisk fosfatase, bilirubin, creatinin, Na, K.

  1. Behandlingsstart

20 mg s.c. 1 gang dgl. på varierende injektionssteder
eller

40 mg s.c. 3 gange om ugen med mindst 48 timers mellemrum

  1. Monitorering
  • ” Re-baseline” MR-skanning (eventuelt med kontrast) anbefales udført efter 3-6 måneders behandling, gentages efter 12 måneders behandling og derefter årligt afhængig af den kliniske tilstand
  • Basisprøver og klinisk kontrol med Expanded Disability Status Score efter måned 3 og 6 og derefter hvert halve år de første 2 år og derefter mindst 1 gang årligt.
  1. Præparatskift
  • Hvis der er utilfredsstillende behandlingseffekt.
  • Hvis der er intolerable bivirkninger.
  • Ingen pause nødvendig ved behandlingsskift.
  1. Seponering
  • Hvis der er intolerable bivirkninger og skift til anden behandling ikke er mulig.
  • Hvis patienten udviser svigtende samarbejde med manglende fremmøde til kontrol og blodprøvetagning.
  • Hvis der er langvarige og gentagne svigt i selvadministrationen.
  • Hvis patienten er kommet ind i den sekundære progressive fase og her har undergået en signifikant attakfri forværring over længere tid.

6. Graviditet og amning

GA kan anvendes under graviditet, da studier i dyr og aktuelle data i gravide kvinder ikke har vist risiko for misdannelser, føtal eller neonatal toxicitet ved behandling med GA under graviditet.
Som en sikkerhedsforanstaltning foretrækkes det dog, at behandling undgås under graviditet, med mindre fordelene for moderen opvejer den potentielle risiko for fosteret. Det er gængs praksis at fortsætte behandling indtil graviditet er indtrådt.
Der er ingen data vedrørende udskillelse af glatirameracetat, dets metabolitter eller antistoffer i modermælk. Behandling med GA anvendes derfor normalt ikke under amning


Senest revideret: 28. februar 2018
Forfattere:  Annett Petersen og Stephan Bramow
Referenter: Matthias Kant og Jette Lautrup Frederiksen
Godkender: Mads Ravnborg, Redaktionsgruppe B