Hovedpine

Strategidokument

Formål: Beskrivelse af generelle forhold vedrørende hovedpine

Hovedpine sygdommene rammer direkte eller indirekte de fleste danskere. De er ofte varige lidelser og værst i folks mest produktive alder. De medfører stor utryghed fordi man aldrig ved hvornår de rammer, og de tegner sig for 20% af alt sygefravær fra arbejdspladsen.

Mellem 15-20% af befolkningen vil på et tidspunkt af deres liv få migræne, mens spændingshovedpine er endnu mere hyppig. Cirka 2% har kronisk hovedpine forårsaget af et overforbrug af hovedpinemedicin. Klyngehovedpine og trigeminusneuralgi er sjældnere men til gengæld voldsomt invaliderende lidelser. Hovedpine er et af de hyppigste symptomer man møder i den akutte neurologiske vagt og et indgående kendskab til hovedpine er nødvendigt, når man skal vurdere om en given hovedpine er primær eller skyldes en alvorligere tilgrundliggende sygdom. Tabel 1 giver eksempler på typer af hovedpiner og ansigtssmerter grupperet efter hyppighed og varighed af smerterne.
Tabel 1. Eksempler på differentialdiagnoser ved akut, episodisk og kronisk hovedpine.

Karakter Mulig diagnose Beskrivelse
Akut opstået hovedpine Subarachnoidalblødning m.fl. Hyperakut, svær hovedpine +/- neurologiske symptomer
Episodisk hovedpine Spændingshovedpine Pressende hovedpine uden ledsagesymptomer
Migræne +/- aura Pulserende hovedpine, forværring ved fysisk aktivitet med kvalme, lyd- og lysoverfølsomhed
Klyngehovedpine med flere Ensidig hovedpine med ipsilaterale autonome symptomer i ansigt
Trigeminusneuralgi Sekunder varende, ensidige jagende smerter
Kronisk hovedpine Medicinoverforbrugshovedpine Forbrug af hovedpinemedicin mere end 10-15 dage pr. måned
Kronisk spændingshovedpine Pressende hovedpine uden ledsagesymptomer eller medicinoverforbrug
Forhøjet intrakranielt tryk inkl. tumor cerebri Ofte tiltagende styrke, ofte med kvalme og neurologiske symptomer

 

Den samme patient kan lide af flere forskellige typer hovedpine og ansigtssmerter på samme tid, og der er en lang række hovedpine tilstande som er sekundære til anden sygdom.

Optagelse af en hovedpine/ansigtssmerteanamnese

Anamnesen er altafgørende i diagnostikken af hovedpine. Historien skal gøre det muligt at differentiere mellem de primære hovedpinetyper og afdække eventuelle advarselstegn på en alvorlig sekundær hovedpine. Tabel 2 giver en oversigt over nyttige spørgsmål til anamnesen.

Tabel 2. Nyttige spørgsmål ved udredning af hovedpine.

Hvor mange forskellige hovedpinetyper/ansigtssmerter har du? Separat anamnese for hver type!
 

Tidsforløb

·      Hvorfor søger du læge nu?

·      Hvornår er den startet?

·      Hvor ofte kommer den (episodisk, daglig og/eller konstant)?

·      Hvor længe varer det enkelte anfald?

Karakter ·      Intensitet af smerten?

·      Smertekvalitet og type?

·      Hvor sidder smerten og breder den sig?

·      Ledsagesymptomer?

Årsager ·      Disponerende og/eller trigger faktorer?

·      Forstærkende og lindrende faktorer?

·      Familiære dispositioner til hovedpine/ansigtssmerter?

Reaktionsmønster ·      Hvad gør du under anfaldet?

·      Påvirkning af aktivitetsniveau?

·      Medicinindtag, hvilken og hvor meget?

General helbredstilstand mellem anfald ·      Helt rask eller vedvarende symptomer mellem anfald?

·      Bekymringer, angst, eller frygt for nye anfald og deres årsager?

Objektiv undersøgelse af en hovedpine/ansigtssmertepatient

Objektiv og neurologisk undersøgelse gennemføres for at udelukke eller bekræfte sekundær hovedpine. Den objektive undersøgelse vil ved de primære hovedpineformer oftest være normal. Under et anfald af klyngehovedpine er der objektive fund med tåreflod, øjenrødme, ptose og lignende. Ved trigeminusneuralgi kan der oftest identificeres trigger punkter for smerten.

Diagnostisk dagbog og kalender

Når alvorlig sekundær hovedpine er udelukket kan anvendelse af en hovedpinedagbog i mindst 4 uger samt hovedpinekalender over nogle måneder stærkt anbefales. Hovedpinedagbøger og kalendere kan downloades og/eller rekvireres fra Dansk Hovedpine Selskabs hjemmeside www.dhos.dk. Hovedpinemønster, evt. trigger faktorer og medicinforbrug klarlægges på denne måde for både patient og læge.

Behandling – generelle anbefalinger

  • Informer patienten om diagnose og mekanismer vedrørende hovedpinen samt om realistiske forventninger til effekt og bivirkninger af behandling
  • Identificer komorbide sygdomme som kan influere på valg af behandling f.eks. overvægt, depression og kardiovaskulære lidelser
  • Overvej non-farmakologiske behandlingstiltag
  • Optimer anfaldsbehandling
  • Overvej behov for forebyggende behandling

Organisering af behandling i Danmark

Udredning og behandling foretages generelt på 3 niveauer (se figur 1). Primærsektoren, det vil i de fleste tilfælde sige den alment praktiserende læge, er nøglepersonen i udredning og behandling af hovedpine.

På det sekundære niveau er det den praktiserende speciallæge i neurologi eller andet relateret fagpersonale med interesse/erfaring for smertetilstande eller den lokale neurologiske afdeling, der varetager udredning og behandling.

Det tertiære niveau udgøres af hovedpinecentre, hvor speciallæger og tværfagligt personale med særlig viden om hovedpine varetager udredning og behandling på højeste nationale niveau (se figur 1).

hovedpinepdf

Figur 1. Organisering af udredning og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter i Danmark.

Link til diagnostisk hovedpinedagbog og hovedpinekalender (dhos.dk).

Henvisning

Bendtsen L, Birk S, Kasch H, Aegidius K, Sørensen PS, Thomsen LL, Poulsen L, Rasmussen MJ, Kruuse C, Jensen R. Referenceprogram – Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Eget forlag 2010; 1-71. www.dhos.dk.


Senest revideret d. 10.12.2017.

Forfatter: Lars Bendtsen.

Referenter: Rigmor Jensen og Flemming Bach.

Godkender: Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F.