Klinisk vurdering af spasticitet

 Instruks


1. Definition af spasticitet
Forstyrret sensorimotorisk kontrol som følge af en øvre motorneuronlæsion visende sig ved intermitterende eller vedvarende spontan/ufrivillig aktivering af muskler.


2. Klinisk præsentation
Muskeloveraktiviteten kan præsentere sig klinisk jf. skema:

Hypokinetisk (Hæmning af bevægelser)

Hyperkinetisk (ufrivillige bevægelser)

Spasticitet                                                             

Spasmer (flexor, extensor, adductor)

Statisk spastisk dystoni

Associerede reaktioner

Spastisk co-contractions

Aktions-induceret spastisk dystoni

Klonus

Symptomer og klager som muskel overaktiviteten kan medføre:

  • Smerter
  • Kramper og ubehag
  • Søvnbesvær som følge af spasmer
  • Spasticitetsbetinget vandladnings- og afføringsproblemer
  • Uhensigtsmæssige sidde- og liggestillinger
  • Decubitus
  • Besværet bevægelse som begrænser funktion
  • Besværet påklædning
  • Besværet hygiejne
  • Fodklonus der besværliggør stand og gangfunktion
  • m.fl.


3. Fortolkning af symptomer, klager og kliniske fund
Muskeloveraktiviteteten kan med fordel analyseres og prioriteres indenfor rammen af ICF (International Classification of Functioning, Disability and health):

  1. Symptomer og kropsfunktioner: Smerter, stivhed, spasmer, låsning af led
  2. Aktivitet: mobilitet, ADL funktioner (at vaske sig, at få tøj på, spise, toiletbesøg m.m.)
  3. Social deltagelse: Færden, arbejde, parforhold, børn, sociale aktiviteter

Disse faktorer har samlet konsekvenser for patientens livskvalitet (QOL).
Analysen skal afdække hvilke af spasticitetens manifestationer der begrænser patienten på de ovennævnte 3 dimensioner. Dette kan samtidig gøre det nemmere at sætte relevante mål for behandlingen.
Patienten vil oftest selv kunne oplyse, hvad der er de væsentligste gener af muskeloveraktiviteten.
Vær særlig opmærksom på at spasticiteten kan have positive konsekvenser for funktionen, som kan opveje generne, f.eks. at extensor-spasticitet i benene muliggør støtte- og forflytningsevne, som visse patienter foretrækker at fastholde frem for lindring af subjektive symptomer.


4. Diagnostik og effektmål
Ad a (objektivt og paraklinisk):

  • Led mål: Passiv bevægelighed af led (Passiv range of motion – PROM)
  • Led mål: Aktiv bevægelighed af led (Active range of motion – AROM)
  • Tonus mål/ spasticitets mål: Modified Ashworth Scale (MAS), Tardieu Scale
  • Spasmemåler (accelerometer)
  • Ganganalyse (evt. dynamisk EMG via ganglaboratorium)
  • Diagnostisk motorisk nerveblokade

Ad b (Mål for behandlingen):

  • Functional Indepence Measure (FIM),
  • Goal Attainment Scaling (GAS) – Mål kan dog ligeledes findes under a)”Symptomer og kropsfunktioner” som f.eks. smertereduktion
  • Gangdistance og ganghastighed (f.eks. 10m gangtest) – Kan fungere som et GAS mål

Ad c:

    • Canadian Occupational Performance Measure (COPM)
    • QoL-instrumenter (f.eks. SF-36, WHO-QoL Bref)

Sørg for at målene er ”SMART” eller giver ”MEANING”

    • SMART – Specific, Measurable, Attainable, Relevant, Timely
    • MEANING – Meaning, Engage, Anchor, Negotiate, Intention-implementation gap, New goals, Goals as behaviour change

Mhp. at vurdere effekten af behandlingen i forhold til om patienten når de ønskede behandlingsmål, kan man med fordel benytte sig af en behandlingsdagbog.
Eksempel på en behandlingsdagbog ved spasticitetsbehandling med botulinum toxin kan findes her.


Senest revideret: 12. november 2017
Forfatter: Bo Biering Sørensen, Peter Vestergaard Rasmusen
Referenter: Karen Schreiber, Henrik Boye Jensen
Godkender: Mads Ravnborg, redaktionsgruppe B