Kognitiv dysfunktion – Udredning

Strategidokument

 

Formål:   At give et kortfattet overblik over principperne for udredning af patienter med mulig kognitiv dysfunktion.

Forkortelser

MCI: Mild Cognitive Impairment
MMSE: Mini Mental State Examination
ACE: Addenbrookes Cognitive Examination
FAB: Frontal Assessment Battery
FAQ-IADL: Functional Activities Questionnaire

Principper for udredning :

  • Udredning foretages ikke, når patienten er akut præget af anden sygdom. Afvent habitualtilstand.
  • Inden vurdering af kognitiv funktion optimeres medicinering og et alkoholmisbrug bør minimeres, helst ophøre, i mindst 3 måneder.
  • Udredningens omfang afhænger af demenstilstandens sværhedsgrad.
    • Ved tvivlsom eller let demens er supplerende udredning ofte nødvendig.
    • Ved moderat til svær demens vil en diagnose ofte kunne stilles på baggrund af basisudredningen.

Basisudredning

  • Anamnese
    • Familiære dispositioner, tidligere somatiske og psykiske sygdomme
    • Aktuelle symptomer
      • Forløbet – akut eller snigende debut, progression?
      • Kognitive ændringer
      • Dagligt funktionsniveau (anvend evt. FAQ-IADL)
      • Ændring af personlighed og adfærd
      • Bevægeforstyrrelser, gangforstyrrelser, faldtendens, urininkontinens
      • Hallucinationstendens
    • Aktuel medicin
    • Sociale oplysninger inkl. skolegang, uddannelse og erhvervsarbejde.

Anamnesen bør suppleres med oplysninger fra pårørende eller anden informant med godt kendskab til patienten.

  • Almindelig somatisk undersøgelse, inkl. BT, puls, vægt og højde
  • Neurologisk undersøgelse
  • Undersøgelse af kognitive funktioner
    • MMSE og evt. supplerende kognitive tests (fx urskivetest).  MMSE-score er ikke i sig selv afgørende for, om der er tale om kognitiv dysfunktion. Afhænger af præmorbid funktion samt hvilke kognitive domæner som er afficerede.
    • Udvidede hukommelsestests (ACE eller lignende) kan med fordel anvendes ved kognitive svigt i let til moderat grad eller præmorbidt højt begavelsesniveau.
    • Frontale test kan benyttes ved særlig mistanke om frontallapspåvirkning (f.eks. FAB)
    • Ved mistanke til depressive symptomer kan evt. anvendes Geriatrisk Depressionsskala.
  • Parakliniske undersøgelser
    • Demens-screenings blodprøver (se evt. SST vejledning) Link
    • Ved mistanke om særlige tilstande kan suppleres med andre blodprøver (f.eks. HIV test, syfilis test, ANA screening)
    • EKG
    • CT eller MR scanning (rutine uden kontrast)

Supplerende udredning

  • Ved behov henvises til regions- eller højt specialiseret enhed eller til andre specialister.
    • Neuropsykologisk testning
      • Ved tvivlsom eller let demens, herunder mistanke om MCI
      • Ved differentialdiagnostisk afklaring af demenstype.
    • MR skanning
    • Ved tvivl om diagnosen, og hvor MR forventes at kunne øge den diagnostiske sikkerhed.
      MR er især værdifuld ved mistanke om fokal atrofi, småkarssygdom eller inflammatoriske sygdomme
  • FDG PET eller SPECT-CBF
    • Funktionel billeddannelse anvendes ved tvivl om demensdiagnosen samt type af demenssygdom, hvor strukturel skanning viser normale forhold eller uspecifikke forandringer.
  • SPECT-DAT skanning
    • Måler forekomsten af de striatale præsynaptiske dopaminreceptorer.
    • Kan anvendes, når der er tvivl om diagnosen Alzheimers sygdom versus Lewy Body Demens, Parkinsons sygdom, eller atypisk Parkinson sygdom.
  • Lumbalpunktur
    • Analyse af CSF total tau, phospho tau, og beta amyloid anvendes ved tvivl om diagnosen Alzheimers sygdom, og for at øge specificiteten af diagnosen.
    • Bemærk at op mod 20-25 % er falsk negative
  • Udredning for arvelig demenssygdom
    • Specialistopgave

National klinisk demensdatabase

Alle patienter henvist mhp. demensvurdering skal indrapporteres til den nationale kliniske demensdatabase.

Henvisninger:

National Klinisk Retningslinje for Udredning og Behandling af Demens (SST, 2013)

Senest revideret d. 25.04.2017
Forfattere: Annette Thomsen og Peter Høgh
Referenter: Anne Mette Hejl og  Hanne Gottrup