Lumbosakral plexopati

Strategidokument: Udredning af plexus lumbosakralis

Plexus lumbosacralis er en samlet betegnelse for plexus lumbalis og plexus sacralis. Plexus lumbalis er afledt fra de forreste rami af nerverødderne Th12/L1-L4. Disse rami deler sig i forreste grene, som bliver til n. obturatorius, og bageste grene (L2-L4) som bliver til n. femoralis. Det lumbale plexus giver også grene til den laterale femorale kutane nerve på låret, n. iliohypogastricus, n. ilioinguinalis og n. genitofemoralis. Plexus sacralis er dannet fra de forreste rami af nerverødderne L5/S1-S4. De opdeles også i forreste grene, som danner den mediale eller tibiale del af iskiasnerven, og bageste grene (L5/S1-S2), som danner den laterale eller peroneale del af iskiasnerven. Plexus sacralis afgiver også grene til n. gluteus superior, n. cutaneus femoris posterior og n. pudendus. De typiske årsager til påvirkning af plexus lumbosacralis omfatter følgende:

Sygdom Ætiologi Incidens/prevalens Klinisk præsentation Udredning
Diabetisk amyotrofi (diabetisk lumbosacral radikulo-plexo-neuropati)
Bruns-Garland syndrome
Typisk hos patienter med type 2-diabetes mellitus. Patofysiologien er oftest på iskæmisk basis pga. nonsystemik microvasculitis Prevalens 0.08 % af diabetes patienter Akut, asymmetrisk debut af smerter efterfulgt af asymmetriske pareser oftest parese af hofte-fleksion og -adduktion og/eller knæ-ekstension og sensoriske forstyrrelser som involverer den forreste, mediale del af låret, men distal involvering er set. Ofte autonom dysfunktion og vægttab. Symptomerne bliver mere udbredte og symmetriske med tiden. Progression sker over måneder og efterfølges af delvis forbedring hos de fleste patienter. EMG /nerveledning * viser axonal degeneration og sjældent demyelinisering.
Evt. MR især hvis mistanke om tumor eller retroperitonealt hæmatom.
Idiopatisk lumbosacral radikulo-plexo-neuropati 5 % af patienter udvikler diabetes. Glucose-intolerans er beskrevet hyppigere hos nogle patienter.

<1/ 100,000

Tilstanden ligner diabetisk amyotrofi med hensyn til patofysiologi, kliniske symptomer og prognose. EMG /nerveledning *
Evt. MR især hvis mistanke om tumor eller retroperitonealt hæmatom.
Neoplastisk indvækst Oftest associeret med carcinom i indre organer, lymfom, retroperitonealt sarkom, malignt schwannom. Typisk svære smerter med eller uden ischiassmerter. Forværring af smerter og symptomer i liggende eller stående stilling. Indenfor uger til måneder bliver smerterne efterfulgt af tiltagende sensoriske symptomer og pareser. MR med eller uden kontrast.
Retroperitonealt hæmatom, typisk i psoas musklen Kan forekomme spontant hos patienter i antikoagulationsbehandling, men oftest efter kateterisering af a. femoralis eller v. femoralis eller efter blokade efter hofte operationer OG samtidig antikoagulationsbehandling. 0.5 % efter kateterisering af a. femoralis Oftest svære smerter i ryg og nedre abdominal kvadrant  (64%), suprainguinal ømhed (100%) og kliniske tegn på affektion af n. femoralis (36%). CT/MRI
Følger efter radioterapi Oftest ved intracavitær eller intraoperativ radioterapi. UE parese og nogle gange sensoriske udfald ofte smertefri. Ofte med udfaldssymptomer fra lumbale plexus. Debuterer måneder til flere år efter radioterapi. EMG/nerveledning*, myokymia tyder stærk på, at der er tale om følger efter radioterapi. CT/MR for at udelukke tumor.

Andre årsager er: Postoperativ plexopati, traume, iskæmisk plexopati, vaskulitis, sarcoidose, amyliodose, infektiøst (f.eks. HIV, Epstein-Barr virus, cytomegalovirus, varicella zoster, borrelia, syfilis), absces (f.eks. tuberkulose, salmonella).

*EMG/nerveledning giver information om læsionens sværhedsgrad, lokalisation og omfang. Derudover har undersøgelsen til formål at skelne plexusaffektion fra radikulopati, kompressionsmononeuropatier (n. peroneus ved knæet), polyneuropati eller motorneuron sygdom. Fra et elektrofysiologisk perspektiv er lumbosacral plexopati defineret som involvering af mindst to forskellige rodniveauer og mindst to forskellige perifere motoriske og sensoriske nerver. Bilaterale undersøgelser kan være nødvendige, hvis symptomerne er bilaterale eller hvis abnormiteterne er beskedne i det symptomatiske ben. Neurofysiologisk undersøgelse af overekstremiteterne bør udføres for at udelukke polyneuropati, hvis symptomerne er bilaterale eller diffuse.

Referencer
Lumbosacral plexopathy. Dyck PJ, Thaisetthawatkul P Continuum (Minneap Minn). Peripheral Nervous System Disorders. 2014;20(5).

Diabetic and nondiabetic lumbosacral radiculoplexus neuropathies: new insights into pathophysiology and treatment. Dyck PJ, Windebank AJ Muscle Nerve. 2002;25(4):477.


Senest revideret d. 10.11.2016
Forfattere:  Erisela Qerama Montvilas og Thomas Krøigård
Referenter: Steffen Birk og Ole Vilholm 
Godkender: Thomas Harbo, redaktionsgruppe G