Radikulopati

Strategidokument

Den kliniske mistanke om radikulopati opstår typisk ved smerter i en ekstremitet, specielt ved udstråling fra nakke eller lænd med neurologiske udfald, som kan henføres til et enkelt myotom eller dermatom. Årsagen er oftest kompression som følge af diskusprolaps eller degenerative forandringer medførende forsnævring af foramen intervertebrale. Sjældent ses kompression som følge af tumor eller cyste.

Klinisk undersøgelse
Baseret på den neurologiske undersøgelse kan lokaliseringen af nerverodspåvirkning til en vis grad fastlægges jævnfør nedenstående tabel.

Tabel: Typiske neurologiske udfald ved de hyppigst forekommende radikulopatier.

Nerverod (intervertebralrum) Motorisk udfald Sensorisk udfald
C5 (C4/C5)

M. deltoideus, m. biceps brachii

Lateralt på overarm
C6 (C5/C6)

M. biceps brachii, m. brachioradialis

Radialsiden af underarm, 1. og 2. finger
C7 (C6/C7) Håndledsekstensorer, m. triceps brachii 3. og 4. finger
C8 (C7/Th1) Håndmuskler 5. finger og ulnarsiden af hånd og distale 1/3 af underarm
Th1 (Th1/Th2) Håndmuskler, specielt abductor pollicis brevis Ulnarsiden af underarm og medialt på overarm
L2 (L1/L2)

M. psoas, m. quadriceps femoris

Lateralsiden og forsiden af låret
L3 (L2/L3)

M. psoas, m. quadriceps femoris

Medialt på låret
L4 (L3/L4)

M. tibialis anterior, m. quadriceps femoris

Medialt på underbenet
L5 (L4/L5)

M. peroneus longus, m. gluteus medius, m. tibialis anterior, m. extensor hallucis longus

Lateralt på underbenet
S1 (L5/S1)

M. gastrocnemius, m. gluteus maximus

Lateralsiden af foden og 4. og 5. tå

Desuden ses i nogle tilfælde hyporefleksi, som også kan være til stede ved udelukkende sensorisk påvirkning.

Billeddiagnostik
MR-skanning af columna er en meget sensitiv undersøgelse med hensyn til at påvise kompression af nerverødder af ovenstående årsager og er den vigtigste diagnostiske undersøgelse (Kreiner, 2014). Sagittale og axiale T1- og T2-vægtede optagelser kombineres. Det epidurale, foraminale fedt ses bedst på T1-vægtede optagelser, mens øvrige strukturer ses bedst på T2-vægtede. Ved mistanke om malign eller infektiøs tilstand suppleres med kontrast. Specificiteten af undersøgelsen begrænses af de hyppige fund af degenerative forandringer hos raske.

Neurofysiologisk undersøgelse
Neurofysiologisk diagnose af radikulopati baseres på en kombination af elektromyografi (EMG) og nerveledningsundersøgelse. Neurofysiologisk undersøgelse har specielt værdi, når der er dårlig overensstemmelse mellem det kliniske billede og billeddiagnostiske undersøgelser, f.eks. ved inflammatorisk årsag. Elektrofysiologisk undersøgelse har også værdi, hvis der er tvivl om, i hvilken grad kompression af en nerverod påvirker dens funktion eller i differentialdiagnostik (f.eks. overfor carpaltunnelsyndrom). EMG udført af erfarne undersøgere har en høj specificitet, men kun moderat sensitivitet og har ikke prognostisk værdi (AANEM guidelines, 1999). Ved lumbale radikulopatier øger brug af paraspinal EMG og H-reflekser sandsynligvis sensitiviteten.

Øvrig udredning
Påvises årsagen til radikulopatien ikke ved billeddannende undersøgelser, kan lumbalpunktur anvendes til at undersøge for inflammatorisk eller infektiøs årsag, som for eksempel borrelia og herpes.

Typiske neurologiske udfald ved de hyppigst forekommende radikulopatier: Tabel_Radikulopati

Referencer
Kreiner DS et al. An evidence-based clinical guideline for the diagnosis and treatment of lumbar disc herniation with radiculopathy. Spine Journal 2014; 14:180–191.

American Assosciation of Electrodiagnostic Medicine, So YT. Guidelines in electrodiagnostic medicine. Practice parameter for needle electromyographic evaluation of patients with suspected cervical radiculopathy. Muscle Nerve 1999; 8:S209-S211.


Senest revideret d. 10.11.2016
Forfattere: Thomas Krøigård og Erisela Qerama Montvilas
Referenter: Steffen Birk og Ole Vilholm
Godkender: Thomas Harbo, redaktionsgruppe G