Restless Legs

Instruks

Formål
Vejlede den neurologiske læge i udredning og behandling af Restless legs syndrom

Forkortelser
RLS: Restless legs syndrom
PSG: Polysomnografi
PLMS: Periodic limb movements in sleep

Definition
Restless legs syndrom (RLS), på dansk rastløse ben, er en sensorisk-motorisk sygdom, som er karakteriseret ved en bevægetrang og ubehagelige fornemmelser i benene.

Essentielle diagnostiske kriterier:

  1. Trang til at bevæge benene, ofte i forbindelse med ubehagelig fornemmelse
  2. Bevægetrangen begynder eller forværres i hvile og ved inaktivitet, f.eks. i siddende eller liggende stilling.
  3. Bedring ved bevægelse eller aktivitet. Bevægetrangen og den ubehagelige fornemmelse lindres delvist eller helt ved bevægelser – f.eks. i gående eller stående stilling, i hvert fald så længe bevægelsen varer.
  4. Forværring om aftenen/natten. Bevægetrangen starter eller forværres om aftenen eller natten.

Støttende kriterier:

  • Positiv familieanamnese
  • Respons på levodopa eller dopaminagonist
  • Periodiske ben-/armbevægelser i søvn (PLMS)

PLMS er ikke ensbetydende med RLS men er ofte associeret til RLS (ca. 80 % af RLS-patienter har PLMS, men meget færre med PLMS har RLS).

Ætiologi
Den egentlige sygdomsmekanisme er ikke klarlagt. Tre faktorer har formentlig betydning i ætiologien af RLS: Jernmangel, det dopaminerge system og genetiske forhold. RLS optræder hyppigt ved nyreinsufficiens og er formentlig hyppigere ved polyneuropati.

Udredningsstrategi

  • Diagnosen stilles klinisk på baggrund af de fire symptomer. Ved den kliniske undersøgelse fokuseres på evt. polyneuropatisymptomer.
  • Supplerende undersøgelser:
    – Altid: Jern, transferrin, ferritin. Nyretal
    – Ved klinisk mistanke om polyneuropati: Neuropati-udredning
  • Andre undersøgelser: Ved diagnostisk tvivl, terapiresistens eller hos meget unge patienter: PSG mht. evt. PLMS (som støttende kriterium).

Ikke medicinsk behandling
Anbefale fysisk aktivitet (dog ingen sikker evidens). Undgå nikotin, alkohol og koffein. Undgå medikamenter, der forværrer symptomer (anti-dopaminerg og antidepressiva).

Medicinsk behandling
Behandlingen er symptomatisk. Startes ved generende symptomer og afvejes mod mulig risiko for augmentation (se nedenunder).

  1. Dopaminagonister (første valg):
    a) Pramipexol: 0,088 x1, 2-3 timer før sengetid, stigende til 0,18 mg x 1 og efter behov til maks. 0,54 mg dgl.
    b) Ropinirol: 0,25 mg x1 før sengetid evt. stigende til 2 mg (maks. 4 mg) dgl.
    c) Rotigotin (Neupro plaster): 1 mg/24 timer, evt. stigende til maks. 3 mg/24 timer
  1. Antiepileptika: (Ved kontraindikationer eller manglende virkning af dopaminagonister. Ved samtidige neurogene smerter (polyneuropati)).
    a) Gabapentin
    b) Pregabalin
  1. Opioider (kun ved svær RLS, hvor anden medicin ikke virker)
    – F.eks. oxycodon depottabletter eller codein.
  1. Jern (Altid ved lav ferritin. Hvis øvrig medicinsk behandling mister virkning, anbefales jernsubstitution allerede ved ferritin <75 µg/ml )

Augmentation:

  • Ved langvarig RLS-behandling kan der optræde augmentation: Symptomer optræder tidligere på dagen og breder sig til andre legemsdele.
  • Muligvis medfører kortvarigt virkende lægemidler oftere augmentation end langvarigt virkende. Derfor anbefales primært ikke L-dopa, selv om det virker på RLS symptomer (men stoffet er udmærket som diagnostisk test ”ex juvantibus”).
  • Augmentation ved kortvarigt virkende dopaminagonist:
    – Skift til langtidsvirkende agonist (ropinirol depot eller rotigotin), eller
    – Fordel dosis over hele dagen, eller
    – Skift til gabapentin/pregabalin.
  • Augmentation er muligvis dosisrelateret, derfor bruges mindste virksomme dosis.

Referencer
Aurora et al. Sleep 2012;35(8):1039-62.

Garcia-Borreguero D et al. Sleep Med. 2013;14(7):675-84.

Garcia-Borreguero D et al. Eur J Neurol 2012;19(11):1385-96.


Senest revideret d. 13.03.2018
Forfattere: Marit Otto og Jørgen Alving
Referenter: Poul Jennum og Kristina Svendsen
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E


Keywords: