Spændingshovedpine

Instruks

Formål: Beskrivelse af diagnose, udredning og behandling

Forkortelse: NSAID (non-steroide antiinflammatoriske midler)

Diagnose

Spændingshovedpine er karakteriseret ved en bilateral, pressende, trykkende smerte af let til moderat intensitet. Hovedpinen er ikke associeret med de typiske migræne karakteristika så som forværring ved fysisk aktivitet, opkast eller svær kvalme og overfølsomhed for lys og lyde (se tabel).

Spændingshovedpine er meget udbredt, således har cirka 1/3 af befolkningen spændingshovedpine flere gange per måned, 10 % har det ugentligt og cirka 3 % har kronisk spændingshovedpine. Mekanismerne bag spændingshovedpine er ikke fuldt klarlagte, men ved den episodiske form spiller meddelt smerte fra perikranielle muskuloskeletale væv samt stress sandsynligvis en vigtig rolle. Hos patienter med hyppig episodisk og kronisk spændingshovedpine er det påvist, at centralnervesystemet er overfølsomt for smerte. Dette kan skyldes utilstrækkelig hæmning af indkomne smertefulde stimuli fra muskler eller være en konsekvens af hyppige smertefulde input fra perikranielle muskuloskeletale væv (central sensibilisering).

Klinisk vurdering og udredning

Hovedpinedagbog er essentiel for at stille den korrekte diagnose, specielt for at skelne mellem spændingshovedpine og milde migræneanfald samt for at udelukke medicinoverforbrugshovedpine. Objektiv undersøgelse er vigtig for at udelukke alvorlige sekundære hovedpineformer. Komorbide sygdomme, specielt depression og angst, skal ligeledes diagnosticeres og behandles. Vedrørende behov for parakliniske undersøgelser i henvises til afsnittet sekundære hovedpiner.

Tabel. Diagnostiske kriterier for spændingshovedpine.

 G44.2. Sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype

A.  Mindst 10 episoder der forekommer <1 dag/måned i gennemsnit (<12 dage/år) og opfylder kriterierne B-D

B.  Hovedpine varende fra 30 minutter til 7 dage

C.  Hovedpinen har mindst 2 af følgende karakteristika:

1.   Bilateral lokalisation

2.   Pressende/strammende (ikke pulserende) karakter

3.   Mild eller moderat intensitet

4.   Ingen forværring ved rutinemæssig fysisk aktivitet som f.eks. at gå op ad trapper

D.  Begge de følgende:

1.   Ingen kvalme eller opkastning

2.   Højst et af følgende: fotofobi eller fonofobi

E.   Hovedpinen kan ikke bedre tilskrives en anden diagnose

G44.2. Hyppig episodisk hovedpine af spændingstype

Som sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype bortset fra:

A.  Mindst 10 episoder der forekommer 1-14 dage/måned i gennemsnit i >3 måneder (≥12 men <180 dage/år)

G44.2. Kronisk hovedpine af spændingstype

Som sporadisk episodisk hovedpine af spændingstype bortset fra:

A.  Hovedpine forekommer ≥15 dage/måned i gennemsnit i >3 måneder (≥180 dage/år) og opfylder kriterierne B-D

B.  Hovedpinen varer timer eller kan være konstant til stede

D.  Begge de følgende:

1.   Højst et af følgende: fotofobi, fonofobi eller mild kvalme

2.   Hverken moderat eller svær kvalme eller opkastning

 Behandling

Non-farmakologisk behandling

  • Identificer og eliminer så vidt muligt udløsende faktorer f.eks. stress eller ufysiologiske arbejdsstillinger
  • Informer om årsagerne til spændingshovedpine. Det kan forklares, at de enkelte hovedpineepisoder kan skyldes muskelspændinger eller stress, mens der ved kronisk hovedpine desuden kan være en forstyrrelse i de smerteregulerende centre i nervesystemet
  • Fysioterapi bør primært rettes mod instruktion i korrekte arbejdsstillinger, holdningskorrektion og instruktion i aktive daglige hjemmeøvelser som sigter mod at reducere muskuloskeletale spændinger
  • Adfærdsterapi og kognitiv terapi (stress- og smertehåndtering) varetages typisk af psykologer
  • Akupunktur benyttes hyppigt. Kontrollerede undersøgelser af effekten har givet divergerende resultater

Farmakologisk behandling

Anfaldsbehandling

NSAID og paracetamol har dokumenteret ved de enkelte episoder af spændingshovedpine, mens effekten ofte er begrænset ved den kroniske form. Følgende behandlinger kan anbefales:

  • Ibuprofen 200-600 mg
  • Paracetamol 1.000 mg
  • Diclofenac 50-100 mg
  • Naproxen 250-500 mg

Kontrollerede studier tyder på, at NSAID er mere effektive end paracetamol mens der ikke er nogen sikker forskel på bivirkninger. Paracetamol og NSAID bør højst benyttes 14 dage per måned. Kodein og diverse kombinationspræparater bør så vidt muligt undgås og højst benyttes 9 dage per måned for at forebygge medicinoverforbrugshovedpine. Morfika bør undgås.

Profylaktisk behandling

Profylaktisk behandling kan være indiceret hos patienter med kronisk spændingshovedpine

a. Første valg er det tricykliske antidepressivum amitriptylin. Effekten er uafhængig af eventuelt tilstedeværende depression

  • Startdosis er 10 mg x 1 i en uge, stigende med 10 mg per uge til effekt eller betydende bivirkninger, maksimalt 70-100 mg x 1
  • Hele dosis tages 1-2 timer før sengetid for at bedre søvn og minimere træthed den næste dag
  • Vedligeholdelsesdosis, hvor der er bedst balance mellem effekt og bivirkninger, er typisk 30-70 mg
  • Typiske bivirkninger er bl.a. mundtørhed, træthed, svimmelhed og vægtstigning

b. De nyere serotonerge og noradrenerge antidepressiva mirtazapin (15 mg x 1 i en uge herefter 30 mg nocte) og venlafaxin (75 mg x 1 i en uge herefter 150 mg nocte) er begge rapporteret effektive hver i et enkelt studie

Husk at informere om, at antidepressiva gives for at øge koncentrationen af smertehæmmende stoffer i centralnervesystemet og ikke for at behandle en depression.

Profylaktisk medicin bør forsøges seponeret efter 6-12 måneder for at se, om der fortsat er behov for og effekt af medicinen.

Henvisning

Bendtsen L, Birk S, Kasch H, Aegidius K, Sørensen PS, Thomsen LL, Poulsen L, Rasmussen MJ, Kruuse C, Jensen R. Referenceprogram – Diagnostik og behandling af hovedpinesygdomme og ansigtssmerter. Eget forlag 2010; 1-71. www.dhos.dk.


Senest revideret d. 10.12.2017.

Forfattere: Shabnam Ezzatian og Lars Bendtsen.

Referenter: Flemming Bach og Helge Kasch.

Godkender: Lars Bendtsen, redaktionsgruppe F.