Instruks

Formål
At vejlede den neurologiske læge i behandling af kvindelige patienter i fertil alder med epilepsi, herunder specielt under graviditet.

Forkortelser
Carbamazepin = CBZ
Levetiracetam = LEV
Lamotrigin = LTG
Oxcarbazepin = OXC
Perampanel = PER
Phenobarbital = PB
Phenytoin = PHT
Topiramat = TPM
Valproat = VPA

Før graviditet
Kvinder i fertil alder med epilepsi bør i god tid inden graviditet informeres om forhold vedrørende den medicinske behandling under graviditet. Ved graviditetsønske bør behandlingen indrettes efter dette ønske. Så vidt muligt undgås behandling med VPA pga. risiko for misdannelser, hæmmet kognitiv udvikling og autisme hos barnet. Generelt tilrådes, hvis det er muligt, behandling med LTG eller evt. LEV. I øvrigt anvendes så vidt muligt det mest effektive medikament i forhold til kvindens anfalds- og epilepsitype og i lavest mulige dosering.

Prævention
Enzyminducerende antiepileptika (PB, PHT, CBZ, OXC og døgndoser af TPM > 200 mg og PER > 8 mg) kan give svigt af p-piller. Ved behandling med enzyminducerende antiepileptika anbefales anden prævention end p-piller.

Østrogenholdige p-piller kan give fald i serumkoncentrationen af LTG på  op til 50%. Patienter, som får østrogenholdige p-piller og LTG, bør ved initiering af p-piller følges med måling af medicinfastende serumkoncentration af LTG før start på p-piller og efter opstart af p-piller (i slutningen af p-pillefasen). LTG-dosis justeres så der tilstræbes en stabil serumkoncentration.

Vedrørende øvrig antikonception henvises til vejledning en Antikonception ved neurologisk sygdom.

Graviditet
Ved graviditet skal patienten henvises til en epilepsiklinik på hospital, hvis hun ikke allerede følges dér. Generelt varetages behandlingen af gravide patienter af en speciallæge i neurologi. De fleste graviditeter erkendes i 5.-7. graviditetsuge, hvor de embryonale processer er langt fremskredne. Derfor fortsætter patienten som hovedregel med det/de antiepileptika som de allerede behandles med men i lavest mulige dosering.
Patienten skal også tidligst muligt henvises til fødestedet (ideelt samme hospital som epilepsiklinikken er placeret på).

Antiepileptika
VPA bør generelt undgås under graviditet. Såfremt det ikke kan undgås, fx hvis patienten allerede er gravid, bør VPA anvendes i lavest mulig dosering i monoterapi. VPA-behandling medfører væsentligt højere risiko for strukturelle malformationer (10-20 %) end ved brug af andre antiepileptika og kan tillige medføre kognitive og autistiske udviklingsforstyrrelser hos barnet.

Risikoen for malformationer er relativt lav ved brug af LTG, LEV og CBZ, ca. 2-4% afhængig af dosis. Risikoen øges ved polyterapi.

Anfald
Anfald kan medføre risiko for fosteret, hvis der forekommer traume mod maven, eller ved længerevarende anfald med anoksi. I så fald anbefales obstetrisk vurdering og evt. ultralydskanning.

Folinsyre
Sundhedsstyrelsen anbefaler 0,4 mg folinsyre dagligt til alle med graviditetsønske med henblik på at mindske risikoen for neuralrørsdefekt. Tilskud med højdosis folinsyre (5 mg/dag) anbefales til kvinder, som tidligere har født et barn med neuralrørsdefekter, har det selv, eller i nærmeste familie.

Højdosis folinsyre anbefales generelt til kvinder som får VPA, CBZ, PHT og PB men der er ikke evidens for effekten.

Monitorering
Under graviditeten kan serumkoncentrationen af LTG falde væsentligt hvilket medfører risiko for anfaldsforværring. Serumkoncentrationen af alle andre antiepileptika kan også falde, men ikke i så udtalt grad. Koncentrationen af alle antiepileptika bør derfor måles jævnligt (ca. hver 4.-6. uge) under graviditeten. Dosis justeres løbende i forhold til den koncentration, hvor patienten havde anfaldskontrol forud for graviditeten.

K-vitamin
Sundhedsstyrelsen i Danmark anbefaler, at alle børn får vitamin K 1 mg intramuskulært ved fødslen. Dette gælder også kvinder med epilepsi.

Ved fødsel
Risikoen for anfald eller obstetriske komplikationer under fødslen er vanligvis ikke øget.

Efter fødslen
Hvis dosis af antiepileptika er øget under graviditeten, bør dosis reduceres inden for de første 1-7 (14) dage efter fødslen. Generelt vil der være stor sandsynlighed for, at kvinden er velbehandlet efter graviditeten, hvis behandlingen reduceres til den dosis, som kvinden var velbehandlet på før graviditeten. Den enzymatiske ændring efter fødslen foregår hurtigt (især for LTG), og den første dosisreduktion starter vanligvis allerede få dage efter fødslen. Dosis reduceres herefter gradvist i løbet af de næste 14 dage afhængig af hvor meget dosis er blevet øget under graviditeten.

Efter fødslen kan der være en øget risiko for anfald hos kvinder med epilepsi, som er følsomme for forstyrret nattesøvn. Der følges op med medicinfastende koncentrationsmåling af antiepileptika 2 uger efter fødslen og klinisk kontrol inklusiv ny medicinfastende serumkoncentration af antiepileptika 1-2 mdr. efter fødslen.

Amning
Generelt anbefales alle kvinder med epilepsi at amme uanset hvilket antiepileptikum der anvendes. Der skal dog være særlig opmærksomhed på barnets trivsel eller tegn på sløvhed eller irritabilitet, særligt når moderen får høje doser af antiepileptika.

Graviditet og amning ved epilepsi

Referencer

    1. PMID: 31763685

    Management of epilepsy in pregnancy: A report from the International League Against Epilepsy Task Force on Women and Pregnancy.
    Tomson T, Battino D, Bromley R, Kochen S, Meador K, Pennell P, Thomas SV. Epilepsia. 2019;60(12):2343-2345. doi: 10.1111/epi.16395.

    1. PMID: 30857949

    Management of epilepsy in women.
    Stephen LJ, Harden C, Tomson T, Brodie MJ. Lancet Neurol. 201918(5):481-491. doi: 10.1016/S1474-4422(18)30495-2.

    1. PMID: 29680205

    Comparative risk of major congenital malformations with eight different antiepileptic drugs: a prospective cohort study of the EURAP registry.
    Tomson T, Battino D, Bonizzoni E, Craig J, Lindhout D, Perucca E, Sabers A, Thomas SV, Vajda F; EURAP Study Group. Lancet Neurol. 2018;17(6):530-538. doi: 10.1016/S1474-4422(18)30107-8.


Senest revideret d. 09.05.2023
Forfattere: Anne Sabers
Referenter: Christoph Beier og Jakob Christensen
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E


Keywords: epilepsi, kramper, krampeanfald