Hvis der var kampvalg til formandsposten i DNS ville kandidaternes valgprogrammer formentlig være kendte før valget, og medlemmerne ville have et konkret valg imellem forskellige veje for DNS´udvikling. Ved generalforsamlingen den 6.4.2013 var der kun én kandidat, som blev valgt med almindelig applaus fra salen, på et program, som var ukendt for de fleste. Jeg takker for tilliden!
Efter valget udtryktes fra salen ønske om, at den nyvalgte formand skulle deklarere sig selv, hvilket desværre ikke var på dagsordenen. Den nye bestyrelse vil overveje, om dette skal gøres til et fast punkt på dagsordenen for generalforsamlingen.
Den nye bestyrelse har endnu ikke haft mulighed for at træde sammen til konstituerende møde, og de forestillinger om mål og midler som følger, er alene mine egne:
Specialeplanen for neurologi har nu virket i 2 år, og arbejdet på en revideret udgave er forestående. Arbejdet med den første udgave var præget af alles kamp mod alle med ofte imponerende oppustede mandskabslister. Aldrig har der samlet været så mange subspecialiserede neurologer på danske sygehuse. Efter at alle har prøvet kræfter med planen, og opgavefordelingen generelt er faldet på plads, er der håb om, at arbejdet med revisionen vil blive mere faktuel. Specialeplanen for neurologi er kendt for at være en af de mest detaljerede, men praksis har vist, at den absolut ikke er operationel for kodning af behandlingsniveauet. Dette aspekt bør på DNS initiativ indgå i revisionsarbejdet.
En af styrkerne ved specialeplanen er, at det står fuldstændig klart, hvilke opgaver, som påhviler neurologien, og neurorehabiliteringen er nu utvetydigt placeret i neurologien. Ikke desto mindre udgør neurorehabilitering et appendix til det neurologiske maskinrum, hvortil der ikke er nogen formaliseret fagområdeuddannelse, mens der i hoveduddannelsen kun ofres et 3-dages teoretisk kursus i denne disciplin. Traditionelt har neurorehabiliteringsafdelingerne rundt omkring i landet været bemandet med internmedicinere, geriatere og ældre læger uden speciale, og sådan er det fortsat mange steder. Specialeplanen giver neurologien ”papir på” at neurorehabiliteringen er vores, og det er nu vores opgave at bringe specialeområdet ind i neurologiens ”main stream”, praktisk og uddannelsesmæssigt.
Sundhedsstyrelsen valgte i 2003 at nedlægge det klinisk neurofysiologiske speciale, som herefter blev kaldt et fagområde, til hvilket en færdiguddannet neurolog kan certificeres ved ansættelse på en klinisk neurofysiologisk afdeling i 2½ år. Kun afdelinger med mindst to specialister kan uddanne nye fagområdespecialister. Sundhedsstyrelsens beslutning blev gennemført under heftige protester fra Dansk Selskab for Klinisk Neurofysiologi, og konsekvenserne har som forudset været katastrofale for ”specialeområdet”. Den første konsekvens var, at de midlertidige uddannelsesstillinger på 1.reservelægeniveau forsvandt. Den næste at de store neurofysiologiske afdelinger med kørekort til fagområdeuddannelse valgte kun at uddanne de neurologer, som afdelingerne selv skulle bruge. Nu, efter 10 år, er der skrigende mangel på neurofysiologer i 3 ud af 5 regioner. I Ålborg, Odense og Roskilde understøttes den kliniske neurofysiologi af kun én specialist, hvorfor egenproduktion af fagområdespecialister pr definition er umulig. På mange afdelinger forsøges behovet dækket ved rekruttering af neurologer med delvist praktisk kendskab til klinisk neurofysiologi fra udlandet, men muligheden for at disse kan få fagområdecertificering har vist sig ringe. Skønsvist vil de danske neurofysiologiske afdelinger kunne opsuge 14-15 neurofysiologer uden at blive overbemandet. Regionerne vil blive ramt af denne virkelighed, når loven om diagnosegaranti træder i kraft pr 1.9.2013, da ventetiden på relevant neurofysiologi i flere regioner ikke tælles i uger men halve år.
Jeg mener at DNS skal lægge maksimalt pres på Danske Regioner for at der hurtigst muligt oprettes 2½-årige uddannelsesstillinger på RH, og Glostrup og Århus Sygehuse.
Konkurrence er godt, men samarbejde bedre. Jeg mener at DNS´ fornemste opgave er at understøtte samarbejdet i dansk neurologi. Lokalpatroitisme og enkeltpersoners ambitioner har i generationer været drivkraft for konkurrence imellem øst og vest, som måske har været underholdende, men ikke nødvendigvis givende. En forstærket organisering af dansk neurologi som et samarbejdende netværk vil kunne bringe os opad i den internationale elite, hvilket er en ambition med sjove perspektiver og vil være til glæde for danske patienter.
”Min hat og mine cykelklemmer!
Der er ikke et øjeblik at spilde!”
OUH, 15.april 2013
Mads Ravnborg