neurologisk National Behandlings Vejledning

Demensmedicin

Instruks – Specifik medicinsk behandling af demens

Forkortelser:
AD = Alzheimers demens
AChEI = Acetylcholinesterase inhibitorer
BPSD = Behavioural and Psychological Symtoms of Dementia.
DLB = Demens ved Lewy Body
PDD = Parkinson Disease Dementia

Antidemensmedicin er godkendt til behandling af demens ved Alzheimers sygdom, demens ved Parkinsons sygdom og Lewy Body Demens.

Ved blandet/mixed demens (Alzheimers demens og vaskulær demens) følges behandlingen som ved AD.

Der er ingen dokumenteret effekt af behandling ved lettere kognitiv forstyrrelse (MCI), vaskulær demens, frontotemporal demens eller demens som følge af atypisk parkinsonisme.

Antidemensmedicin er symptomatisk og ikke sygdomsmodificerende. Behandlingen parallelforskyder symptomudvikling, bedrer den kognitive funktion og deraf funktionsniveauet, men ændrer ikke langtidsprognosen. Ca. 25% oplever et løft, 50% stabilisering (og derved også effekt) og 25% har ingen effekt. Effekten af behandlingen vurderes ved gentagelse af kognitiv test og samtale med patient og pårørende typisk efter 3-6 måneder.

Ved anvendelse af acetylkolinesterasehæmmere (AChEI) skal EKG være uden tegn til sværere overledningsforstyrrelser (> 1. grads AV-blok) og uden svær bradykardi.

Forsigtighed ved mavesår, KOL, epilepsi.

Behandlingsoversigt

Demensgrad Let Moderat Svær
AD AChEI (Donepezil, Galantamin, Rivastigmin) AChEI (Donepezil, Galantamin, Rivastigmin)

Memantin

Memantin

AChEI (Donepezil, Galantamin, Rivastigmin)

DLB & PDD AChEI (Donepezil, Galantamin, Rivastigmin) AChEI (Donepezil, Galantamin, Rivastigmin) AChEI (Donepezil, Galantamin, Rivastigmin)

Memantin

  • Der er ingen dokumenteret forskel i forhold til effekten mellem de forskellige AChEI ved AD, men der kan være forskel på bivirkninger – færre gastrointestinale bivirkninger ved Rivastigmin-plasterbehandling og Galantamin kapsler.
  • Ved valg af AchEI bør pris derfor indgå i overvejelser om præparatvalg.
  • Ved uacceptable bivirkninger på ét præparat, skiftes til alternativt præparat.
  • Alle AChEI titreres op til højest tolerable dosis med minimum 4 ugers intervaller (vanligvis Donepezil 10mg, Galantamin 16mg og Rivastigmin 13,3mg/24timer)  Længere interval end 4 uger giver mindre risiko for bivirkninger.
  • Ved Memantin behandling trappes op med 5 mg hver uge til 20 mg x 1 dagligt. Ved nedsat nyrefunktion (GFR 5-29 ml/min.) og høj alder er vedligeholdelsesdosis 10 mg x 1 dagligt.

Stabilisering af den fremadskridende symptomatologi ved AD/DLB anses for at være et tilfredsstillende behandlingsmål. Afstemning ift. forventninger til behandlingen hos patienten og pårørende er formålstjenlig. Det kan klinisk være vanskeligt at afgøre, om der er effekt af behandlingen, og ved fravær af bivirkninger, anbefales fortsat behandling.

Det er et lægeligt skøn, hvornår behandlingen skal ophøre, men generelt bør den fortsætte til patienten er sengeliggende og uden selvstændigt funktionsniveau. I tvivlstilfælde kan man forsøge pausering under nøje observation af kognition, ADL-funktioner og adfærds- og psykiske symptomer.

Ved evt AChEI pausering (højest 2-3 uger): Omsorgsgiver instrueres i at kontakte lægen ved hurtig progression. Ved accelereret funktionstab, bør behandlingen reetableres umiddelbart.

Psykofarmakologisk behandling af psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser (BPSD):

Før medicinsk behandling af disse symptomer, bør der altid udredes for evt. somatisk baggrund eller anden udløsende årsag som eks. uhensigtsmæssige fysiske rammer, sociale belastninger mv.

  • Såfremt patienten ikke er i behandling med AChEI eller memantin, bør et af disse være 1. valg.
  • Hos patienter med demens og psykotiske symptomer (evt. med adfærdsforstyrrelser) bør behandlingen med antipsykotika kun iværksættes, hvis patienten på trods af anden behandling er forpint eller til betydelig gene eller fare for sig selv eller andre.
  • Bemærk at patienter med DLB ofte er meget sensitive overfor anti-dopaminerge stoffer, herunder antipsykotika, (det indgår som et støttende kriterium for DLB-diagnosen) og svære ekstrapyramidale bivirkninger ses efter selv små doser.
  • Benyt 2. generations antipsykotiske lægemidler. Giv så lav dosis som muligt og titrer op til laveste effektive dosis uden uacceptable bivirkninger. Opfølgning skal planlægges ved opstart og bør indeholde en plan for forsøgsvis seponering.
  • Vær opmærksom på Sundhedsstyrelsens krav til opfølgning: https://www.sst.dk/da/udgivelser/2014/vejledning-om-beh-m-antipsykotiske-laegemidler-til-personer-over-18-aar-med-psykotiske-lidelser
  • Hos demente patienter med BPSD på ikke-psykotisk baggrund er der ikke indikation for antipsykotika.
  • Ved depressive symptomer kan forsøges med SSRI eller nyere antidepressiva.
  • Det kan overvejes at anvende benzodiazepiner med kort halveringstid i enkeltstående situationer.

Senest revideret d. 17.02.2021
Forfattere:  Peter Høgh og Kristian Steen Frederiksen
Referenter: Hanne Gottrup og Nanna Dombernowsky
Godkender: Nanna Dombernowsky, redaktionsgruppe D


Fandt du hvad du ledte efter?

neurologisk National Behandlings Vejledning