Instruks
Formål
Udredningsstrategi og behandling af NREM parasomnier.
Forkortelser
NREM: Non-REM søvn. Omfatter søvnstadierne N1, N2, N3.
PSG: Polysomnografi
RBD: REM sleep behavior disorder
SRED: Sleep related eating disorder
PLMS: Periodic limb movements in sleep
Definition
1) Opvågningsforstyrrelser (”arousal disorders”):
Søvngængeri, søvnrædsel og konfusionsopvågning. Optræder ved ufuldstændig opvågnen fra den dybe søvn (N3). Sandsynligvis foreligger der en dissociation mellem motorisk og kognitiv opvågnen.
- Søvngængeri: Komplekse motoriske fænomener
- Søvnrædsel: Autonome symptomer (sympatisk aktivering med pupildilatation, takykardi), skrigen, patient virker panisk.
- Konfusionsopvågning (”Confusional arousal”): Opvågningsreaktion (åbne øjne), mens pt. ikke er ved vågen bevidsthed.
De forskellige former kan optræde hos samme patient.
2) Søvnrelateret spiseforstyrrelse (”Sleep Related Eating Disorder”: SRED):
Gentagne episoder med ufrivillig spisning med uønskede konsekvenser – optræder under opvågninger ud af NREM søvn. Patienten er ikke ved fuld vågen bevidsthed og kan senere ikke fuldstændigt huske episoden.
Ætiologi og betydning
Årsagen kendes ikke.
1) Opvågningsforstyrrelser: Er hyppige hos børn, men ses også hos voksne. Ofte godartet fænomen uden relation til andre sygdomme og med oftest god prognose, hvor medicinsk behandling i de fleste tilfælde ikke er nødvendigt. Kan dog medføre træthed, være socialt invaliderende eller føre til skadelig adfærd. En vigtig differentialdiagnose kan være natlig epilepsi (specielt natlig frontallapsepilepsi).
2) SRED: Debut oftest i voksenalderen. Flest kvinder. Ofte associeret til andre søvnsygdomme. Kan være udløst af forskellig medicin (zolpidem, antipsykotisk medicin)
Udredningsstrategi
Ved lette tilfælde med typisk anamnese:
– Diagnosen stilles klinisk.
Ved invaliderende søvngængeri/SRED og/eller ved mistanke om natlig epilepsi eller anden parasomni (RBD) eller anden tilgrundliggende søvnlidelse, såsom periodiske benbevægelser (PLMS) eller søvnapnø:
– Video PSG med fuld EEG (>=19 kanaler).
Behandling
1) Opvågningsforstyrrelser:
A) Ikke medicinsk behandling:
- Rådgivning:
- Beskyttelse: Låste døre, mørklagte låste vinduer, fjernelse af skarpe genstande.
- Søvnhygiejne: Regelmæssige sengetider. Undgå søvnmangel. Undgå alkohol, koffein og nikotin inden sengetid.
- Hypnose (evidensklasse III)
B) Medicinsk behandling :
I svære tilfælde med skadelig adfærd eller betydelig gene for patienten:
- Benzodiazepiner (evidensklasse III, bedst beskrevet er clonazepam)
- Clonazepam 0,5-2 mg x 1 før sengetid
- Antidepressiva (TCA og SSRI) (evidensklasse IV).
Der foreligger ingen placebo-kontrollerede studier.
2) SRED:
A) Ikke medicinsk behandling:
Behandling af evt. samtidig søvnapnø eller PLMS.
Seponering af evt. udløsende medicin.
B) Medicinsk behandling (ringe evidens):
- Topiramat 5-200 mg til sengetid (evidensklasse III)
- Pramipexol 0,18-0,36 mg (en lille RCT)
Referencer
Kryger MH, Roth T, Dement WC (eds.): Principle and Practice of Sleep medicine. 5th ed. 2011, Elsevier.
Zadra A et al. Lancet Neurol 2013;12(3):285-94. Attarian H et al. Int J Neurosci 2013;123(9):623-5. Howell MJ et al. Curr Treat Options Neurol 2009;11(5):333-9.
Senest revideret d. 15.04.2019
Forfattere: Poul Jennum og Marit Otto
Referenter: Kristina Svendsen og Jørgen Alving
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E
