Instruks


Definition af spasticitet
Forstyrret sensorimotorisk kontrol som følge af en øvre motorneuronlæsion visende sig ved intermitterende eller vedvarende spontan/ufrivillig aktivering af muskler.

Ufrivillig muskeloveraktivitet eller spasticitet er en øgning i muskeltonus forårsaget af en skade på det centrale nervesystem, der medfører en øvre motorneuronlæsion som følge af en cerebral (f.eks. cerebral parese, traumantisk hjerneskade, apopleksi) eller rygmarv (f.eks. rygmarvsskade, multipel sklerose) ætiologi.

Klinisk præsentation
Muskeloveraktiviteten kan objektivt præsentere sig klinisk jf. skema:

Hypokinetisk (hæmning af bevægelser)
Hyperkinetisk (ufrivillige bevægelser)
Spasticitet*
Spasmer (flexor, extensor, adductor)
Statisk spastisk dystoni
Associerede reaktioner
Spastisk co-contractions
Aktions-induceret spastisk dystoni
Klonus

*Lance’s definition: Hastighedsafhængig tonus øgning af den toniske muskelstrækrefleks ved passivt stræk af muskulaturen.

Udbredning af muskeloveraktiviteten:

Terminologi
Definition
Fokal spasticitet
Spasticitet begrænset til muskler i en tæt anatomisk region, inklusive kun 1 eller 2 led (eksklusive finger- og tåled, f.eks. hånd- og underarm eller fod og ankel)
Segmental spasticitet
Spasticitet begrænset til flere tilstødende anatomiske områder (f.eks. hånd, underarm, albue og/eller skulder)
Multi-fokal spasticitet
Spasticitet, der påvirker flere led, der ikke er tilstødende (f.eks. ankel og hofte eller håndled og skulder).
Multi-segmental spasticitet
Spasticitet fordelt til anatomisk adskilte og fjerne områder og påvirkende mindst 2 ekstremiteter, inklusive thorax (f.eks. arm og ben, ben og thorax eller arm og thorax)
Generaliseret spasticitet
Spasticitet spredt til mere end to ekstremiteter

Symptomer og klager

  • Smerter
  • Kramper og ubehag
  • Søvnbesvær
  • Spasticitetsbetinget vandladnings- og afføringsproblemer
  • Uhensigtsmæssige sidde- og liggestillinger
  • Decubitus
  • Besværet bevægelse som begrænser funktion
  • Besværet påklædning
  • Besværet hygiejne
  • Fodklonus besværliggørende stand- og gangfunktion
  • fl.


Fortolkning af symptomer, klager og kliniske fund
Muskeloveraktiviteten kan med fordel analyseres og prioriteres indenfor rammen af ICF (International Classification of Functioning, Disability and health):

  1. Symptomer og kropsfunktioner: Smerter, stivhed, spasmer, låsning af led
  2. Aktivitet: mobilitet, ADL funktioner (at vaske sig, at få tøj på, spise, toiletbesøg m.m.)
  3. Social deltagelse: Færden, arbejde, parforhold, børn, sociale aktiviteter

Disse faktorer har samlet konsekvenser for patientens livskvalitet.
Analysen skal afdække hvilke af spasticitetens manifestationer, der begrænser patienten på de ovennævnte 3 dimensioner. Dette kan samtidig gøre det nemmere at sætte relevante mål for behandlingen.
Patienten vil oftest selv kunne oplyse, hvad der er de væsentligste gener af muskeloveraktiviteten.
Vær særlig opmærksom på at spasticiteten kan have positive konsekvenser for funktionen, som kan opveje generne, f.eks. at extensor-spasticitet i benene muliggør støtte- og forflytningsevne, som visse patienter foretrækker at fastholde frem for lindring af subjektive symptomer.

Diagnostik og effektmål
Forslag til objektive mål, paraklinik og kliniske skalaer, der kan tages i brug:
Objektivt og paraklinisk

  • Led mål: Passiv bevægelighed af led (Passiv range of motion – PROM)
  • Led mål: Aktiv bevægelighed af led (Active range of motion – AROM)
  • Tonus mål/spasticitets mål: Modified Ashworth Scale (MAS), Tardieu Scale
  • Spasmemåler (accelerometer)
  • Ganganalyse (evt. dynamisk EMG via ganglaboratorium)
  • Diagnostisk motorisk nerveblokade

Mål for behandlingen

  • Functional Indepence Measure (FIM),
  • Goal Attainment Scaling (GAS) – Mål kan dog ligeledes findes under ”Symptomer og kropsfunktioner” som f.eks. smertereduktion
  • Gangdistance og ganghastighed (f.eks. 10m gangtest) – Kan fungere som et GAS mål
  • Canadian Occupational Performance Measure (COPM)
  • QoL-instrumenter (f.eks. SF-36, WHO-QoL Bref)

Sørg for at målene er ”SMART” SMART – Specific, Measurable, Attainable, Relevant, Timely

Mhp. at vurdere effekten af behandlingen i forhold til om patienten når de ønskede behandlingsmål, kan man med fordel benytte sig af en behandlingsdagbog.
Eksempel på en behandlingsdagbog ved spasticitetsbehandling med botulinum toxin kan findes på

https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-nervesygdomme/spasticitetsklinikken/for-fagfolk/Sider/behandlingsdagboeger-treatment-diary.aspx

Eksempel på en behandlingsdagbog ved spasticitetsbehandling med botulinum toxin kan findes på dette link.


Senest revideret: 7. februar 2022
Forfatter: Bo Biering Sørensen, Peter Vestergaard Rasmusen
Referenter: Karen Schreiber, Henrik Boye Jensen
Godkender: Finn Sellebjerg, redaktionsgruppe B