Kognitiv dysfunktion – Udredning

Strategidokument

Formål:  At give et kortfattet overblik over principperne for udredning af patienter med mulig kognitiv dysfunktion.

Forkortelser

MCI: Mild Cognitive Impairment

MMSE: Mini Mental State Examination

ACE: Addenbrookes Cognitive Examination

FAB: Frontal Assessment Battery

FAQ-IADL: Functional Activities Questionnaire

 

Principper for udredning

  • Udredning foretages ikke, når patienten er akut præget af anden sygdom. Afvent habitualtilstand.
  • Inden vurdering af kognitiv funktion optimeres medicinering og et alkoholmisbrug bør minimeres, helst ophøre, i mindst 3 måneder.
  • Udredningens omfang afhænger af demenstilstandens sværhedsgrad.
      • Ved tvivlsom eller let demens er supplerende udredning ofte nødvendig.

  • Ved moderat til svær demens vil en diagnose ofte kunne stilles på baggrund af basisudredningen.
    •  

Basisudredning

  • Anamnese
    • Familiære dispositioner, tidligere somatiske og psykiske sygdomme
    • Aktuelle symptomer
      • Forløbet – akut eller snigende debut, progression?
      • Kognitive ændringer
      • Dagligt funktionsniveau (anvend evt. FAQ-IADL)
      • Ændring af personlighed og adfærd
      • Bevægeforstyrrelser, gangforstyrrelser, faldtendens, urininkontinens
      • Hallucinationstendens
    • Aktuel medicin
    • Sociale oplysninger inkl. skolegang, uddannelse og erhvervsarbejde.

Anamnesen bør altid suppleres med oplysninger fra pårørende eller anden informant med godt kendskab til patienten.

  • Almindelig somatisk undersøgelse, inkl. BT, puls, vægt og højde
  • Neurologisk undersøgelse
  • Undersøgelse af kognitive funktioner
    • En kort kognitiv test (f.eks. MMSE og evt. supplerende kognitive tests (f.eks. urskivetest).
    • Test-score er ikke i sig selv afgørende for, om der er tale om kognitiv dysfunktion. Afhænger af præmorbid funktion samt hvilke kognitive domæner som er afficerede.
    • Udvidede hukommelsestests (ACE eller lignende) bør anvendes ved kognitive svigt i let til moderat grad eller præmorbidt højt begavelsesniveau.
    • Frontale test kan benyttes ved særlig mistanke om frontallapspåvirkning (f.eks. FAB) Ved mistanke til depressive symptomer kan evt. anvendes Geriatrisk Depressionsskala eller anden depressionsskala.
  • Parakliniske undersøgelser
    • Demens-screenings blodprøver (se evt. SST vejledning)
    • Ved mistanke om særlige tilstande kan suppleres med andre blodprøver (f.eks. HIV test, syfilis test, ANA screening)
  • EKG
  • CT eller MR scanning (rutine uden kontrast)
  •  

Supplerende udredning

  • Ved behov henvises til regions- eller højt specialiseret enhed eller til andre specialister.
    • Neuropsykologisk testning
      • Ved tvivlsom eller let demens, herunder mistanke om MCI
      • Ved differentialdiagnostisk afklaring af demenstype.
    • MR skanning
      • Ved tvivl om diagnosen, og hvor MR forventes at kunne øge den diagnostiske sikkerhed.

MR er især værdifuld ved mistanke om fokal atrofi, småkarssygdom eller inflammatoriske sygdomme

    • FDG PET
      • Funktionel billeddannelse anvendes ved tvivl om demensdiagnosen samt type af demenssygdom, hvor strukturel skanning viser normale forhold eller uspecifikke forandringer.
    • SPECT-DAT skanning eller PET PE2I skanning
      • Måler forekomsten af de striatale præsynaptiske dopaminreceptorer.
      • Kan anvendes, når der er tvivl om diagnosen Alzheimers sygdom versus Lewy Body Demens, ideopatisk Parkinsons sygdom, eller atypisk Parkinson sygdom.
    • Lumbalpunktur
      • Analyse af CSF total tau, phospho tau, og beta amyloid anvendes ved tvivl om diagnosen Alzheimers sygdom, og for at øge specificiteten af diagnosen.
        • Bemærk at op mod 20-25 % er falsk negative, og undersøgelsen bør jf. NKR ikke anvendes rutinemæssigt ved udredning af patienter med MCI. Undersøgelserne kan derimod være relevante ved skelnen mellem demens på baggrund af Alzheimers sygdom og andre demenssygdomme.
    • Udredning for arvelig demenssygdom
      • Specialistopgave

Henvisninger:

National Klinisk Retningslinje (NKR): Diagnostik af Mild Cognitive Impairment og Demens (SST, 2018)


Senest revideret d. 04.03.2019
Forfattere: Annette Thomsen og Peter Høgh
Referenter: Anne Mette Hejl og  Hanne Gottrup


Fandt du hvad du ledte efter?