Kørekort og epileptiske anfald

Formål

At give et kortfattet overblik over de vigtigste regler for kørekort og bevidsthedstab pga. epileptiske anfald.

Vedr. kørselsforbud efter synkope henvises til NBV af Dansk kardiologisk selskab.

Afsnittet forholder sig udelukkende til reglerne for kørekort i forhold til epilepsi og ikke til evt. kørselsforbud i relation til underliggende evt. progredierende sygdom.

Definition af epilepsi i kørekortreglerne

Definitionen af epilepsi vedr. regler for kørekort afviger fra definitionen fra ILAE der benyttes i det kliniske arbejde. Ifølge kørekortreglerne defineres epilepsi som en tilstand hvor en person har haft to eller flere epileptiske anfald indenfor en periode på under 5 år.

Et provokeret epileptisk anfald defineres som et anfald, der åbenlyst skyldes en kendt årsag, og hvor det er muligt at undgå, at det sker igen. Definitionen skal dog tolkes restriktivt idet anfald efter søvnunderskud, stress eller følger efter indtagelse af f.eks. alkohol i kørekortsammenhæng ikke anses som provokerede epileptiske anfald, da sådanne tilstande let kan opstå igen. Kramper efter f.eks. medicinforgiftning kan tolkes som et provokeret anfald.

Kramper opstået alene i direkte relation til et akut hovedtraume, akut intrakraniel infektion eller apopleksi (mindre end 7 dage efter ictus) er ikke epilepsi. Det samme gælder anfald pga. årsager som åbenlyst kan undgås (”provokeret anfald”). Definitionen skal dog tolkes restriktivt som uddybet ovenfor.

Vedr. andre årsager, som kan sidestilles med akutte symptomatiske anfald (f.eks. hyponatriæmi) henvises til  Recommendation for definition of acute symptomatic seizure.

I alle tilfælde er der behov for en udtalelse af en speciallæge i neurologi eller neurokirurgi.

Kørekortskategorier

Gruppe 1
– A motorcykel
– B alm. Personbil +/- anhænger
– T/M traktor og motorredskab (bl.a. stor knallert som kører mere end 45 km/t)

Gruppe 2
– C lastbil +/- anhænger
– D stor personbil (bus) +/- anhænger
– B og D, som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, dvs. betalende passagerer (taxa, bus)
– samt godkendelse som kørelærer.

Særlige motorkøretøjer
– Knallert: ingen formelle helbredskrav for knallert som kører mindre end 30 km/time.
– Knallert 45: kræver kørekort A (gruppe 1)
– Traktor og motorredskab (f.eks. truck ): på privat område er der ingen helbredskrav. På offentlig vej (”traktorkørekort”) helbredskrav som gruppe 1 for at køre på offentlig vej.

Lægeligt kørselsforbud

Er den periode hvor lægen har vurderet, at patienten ikke kan føre motorkøretøjer på betryggende måde. Der henvises til vejledningen nævnt i referencelisten for en juridisk udtømmende definition.

Lægens ansvar og anmeldelsespligt
Lægen har ikke lovmæssig hjemmel til at udstede et forbud mod at føre motorkøretøj, men pga. handlepligten vil politiet via Styrelsen for Patientsikkerhed nedlægge et egentligt forbud, hvis patienten ikke følger henstillingen fra lægen.

Kørselsforbuddets årsag, længde og evt. forudsætninger for genoptagelse af kørsel samt patientens accept skal altid journalføres.

Handlepligt (lægelovens §44)
Vurdere: Lægen skal altid vurdere, hvornår patienten kan genoptage kørsel afhængigt af kørekortskategori.
Informere: Patienten skal informeres, hvis helbredet udgør en fare ved motorkørsel.

Hvis lægen er sikker på, at patienten overholder kørselsforbuddet, skal der ikke foretages indberetning. Patienten kan genoptage kørsel efter endt kørselsforbud efter aftale med behandlende læge, såfremt der ikke har været yderligere anfald.

Den læge, der vurderer, at patienten ikke kan føre motorkøretøj på betryggende vis, har handlepligten, hvis patienten ikke er indstillet på at overholde det lægelige kørselsforbud.

Ved uenighed anbefales at starte en kørekortssag, hvis patienten er indforstået med det.  Hvis patienten ikke giver samtykke til en kørekortssag, skal lægen indberette det til Styrelsen for Patientsikkerhed som vurderer om der er tale om en nærliggende fare, således at der reelt er fare for andres liv eller helbred.

Andre førerbeviser

Der er andre førerbeviser, som kan kræve at behandlende læge nedlægger et førerforbud (se lovtekster på retsinfo.dk eller benyt evt. rådgivning hos flyvemedicinsk afdeling eller embedslæge):

  • Piloter
  • Fiskeri og søfart (ikke f.eks. restaurationspersonale på færge)
  • Lokomotivfører og andre med sikkerhedsgodkendelse med arbejde ved jernbaner
  • Letbanetogfører

Oversigt over de hyppigst anvendte regler for kørekort og epilepsi 2017 (ikke udtømmende)

Gruppe I: A, B, BE, TM Restriktioner
  
PATIENTEN HAR FØRSTE ANFALD OG… 
Et eller flere epileptiske anfald som alene opstår i direkte relation til et akut hovedtraume, akut intrakraniel infektion eller apopleksi (<7 dage) betragtes ikke som epilepsiGiver ikke restriktioner i forhold til epilepsi

Evt.  vil der dog være restriktioner p.g.a. underliggende hjerneskade


Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi

Enkeltstående provokeret anfald som skyldes en årsag som åbenlyst kan undgås (IKKE søvnrestriktion, stress, e.l.)Giver ikke restriktioner

Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi eller neurokirurgi

Enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald uden tegn på epilepsi (normal EEG/MRC)6 mdr.
Enkeltstående uprovokeret epileptisk anfald med tegn på epilepsi (jf. ILAE definition)6-12 mdr.
Alkoholafhængighed (abstinenser) og anfald1 år og heraf de sidste 6 mdr. med dokumenteret alkoholafholdenhed
Enkeltstående episode med ændring/tab af bevidsthed uden klinisk forklaring (efter relevant neurologisk OG kardiologisk udredning)12 mdr.
PATIENTEN HAR EPILEPSI OG… 
Nydiagnosticeret epilepsi

(Def.: 2 anfald inden for 5 år)

1 år anfaldsfrihed såfremt pt. vælger at starte medicinsk behandling

Hvis patient ikke ønsker at tage medicin, skal længden af observationsperioden fastsættes afhængig af risikoen for nyt anfald. Der anbefales fra nNBV som udgangspunkt en observationsperiode på 2 år

Kendt epilepsi og anfaldsgennembrud6 mdr.
Ønske om seponering af epilepsibehandling i samråd med lægeUnder nedtrapningen og i mindst 6 måneder efter seponering
Nedtrapning af epilepsibehandlingBehov og længde af kørselsforbuddet fastsættes af speciallæge i neurologi afhængig af formodet risiko for anfald
Seponering af epilepsibehandling imod lægelig anbefaling1 år
Anfald efter selv-seponering af medicin for epilepsi1 år anfaldsfrihed og medicinsk behandling de sidste 6 mdr.
ANDRE VIGTIGE REGLER 
PNES (samme regler som ved genuine epileptiske anfald)Sædvanligvis 6 mdr. – 1 år
Udelukkende anfald ud af søvnIngen begrænsning efter observationstid på mindst 1 år

Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi

Anfald der ikke påvirker evnen til at føre bil (blandt andet bevidsthed)Observationstid på mindst 1 år

Kræver udtalelse fra speciallæge i neurologi

Efter epilepsikirurgi1 år
Behandling med clonazepam eller clobazamSom udgangspunkt kørselsforbud. Lægen kan dog undlade at give kørselsforbud, hvis ikke der er symptomer på kognitiv påvirkning
Godartet Rolandisk epilepsi i barnealderenGiver ikke restriktioner ved erhverv af kørekortet

Generelt: Regler for nyerhvervelse af kørekort = regler hvis pt. allerede har kørekort

Referencer

Vejledning om helbredskrav til motorkørt. Version 1.0, August 2017, Styrelsen for Patientsikkerhed

Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed. LBK nr 877 af 04/08/2011. Sundhedsstyrelsen.

Beghi E et al. Recommendation for definition of acute symptomatic seizure. Epilepsia, 51(4):671-675 (2010)


Senest revideret d. 01.05.2021
Forfattere: Christoph Beier og Hanne Mørk Christensen
Referenter: Nicole Frandsen og Birthe Pedersen
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E


Fandt du hvad du ledte efter?

neurologisk National BehandlingsVejledning