neurologisk National Behandlings Vejledning

Apomorfin

Strategidokument

Baggrund:

Apomorphin er en dopamin receptor agonist, som allerede  i 1961 blev kendt for sin markante effekt på de motoriske symptomer ved PS. På grund af en udtalt første passage effekt med nedbrydning i leveren, kan Apomorphin ikke administreres peroralt, men alene som infusion eller subkutan injektion.  Behandling med Apomorphin giver endvidere anledning til svære perifere dopaminerge bivirkninger såsom kvalme og postural hypotension, hvorfor samtidig behandling med den perifere dopaminblokker domperiodon er nødvendig.

Virkningsmekanisme:

Apomorphin virker på både dopamin D1 og D2 receptorer, og den kliniske effekt er at sammenligne med levodopas.  Apomorphin opløst i saltvand i koncentrationer på 0.5 eller 1% indgives indgives subkutant som injektion med pen (dosering 2-6 mg) eller hvis behov for kontinuerlig behandling ved hjælp af en lille pumpe (2–6 mg i timen), som bæres på kroppen. Denne behandling reducerer den daglige ”off” tid hos parkinson patienter i alle stadier af deres sygdom og medvirker til, at levodopadosis kan reduceres. Anvendes vanligvis kun i de vågne timer, men kan udvides til døgnbehandling, hvis invaliderende natlige motoriske symptomer ikke kan afhjælpes på anden vis. Det anbefales at natdosis reduceres til ca. 2/3 af dagsdosis, og at der holdes minimum et par timers behandlingspause for at undgå udvikling af tolerance.

 Farmakokinetik:

Efter subkutan administration ses klinisk effekt allerede efter 5-10 minutter, Halveringstiden er omtrent 35 minutter og virkningsvarigheden gennemsnitlig på 60 minutter. 95% er bundet til plasmaprotein, inaktiveres og udskilles gennem nyrerne. Der er stor forskel i effektiv dosis interindividuelt, men intraindividuelt er dosis relativt konstant. Der synes ikke at udvikles tab af klinisk effekt over tid.

Indikationer:

Injektioner

  • På grund af den hurtigt indsættende virkning især velegnet til patienter med uforudsigelige off-perioder
  • Ved dystone smerter
  • Besvær med initiering af gang
  • Hos PS patienter i senstadiet med synkebesvær
  • Præoperativt før DBS kirurgi og ved større gastrointestinal kirurgi
  • I diagnostisk øjemed, da godt motorisk respons giver stor sikkerhed for at patienten har PS

Infusioner

  • Ved motoriske fluktuatiner med langvarige og/eller hyppige ”off” episoder og svær PS, som ikke kan behandles acceptabelt med peroral behandling eller Neupro plaster.
  • Dystoni
  • Ved invaliderende bifasiske eller peak-dosis dyskinesier
  • Pumpe behandlingen er en specialistopgave og forudsætter et specialiseret team af læge og sygeplejerske.

Eksklusionskriterier:

  • Intolerance overfor Apomorphin
  • Alvorlig hjerte, lunge, lever eller nyresygdom
  • Udtalte dyskinesier (ved injektion)
  • Tidligere beskrevet dopamin dysregulations syndrom
  • Tilstedeværelse af hallucinationer eller psykotiske træk
  • Svær demens
  • Symptomgivende og svær ortostatisme (relativ kontraindikation)

Bivirkninger:

  • Apomorphin har samme bivirkningsprofil som de øvrige DA.
  • For at undgå svær kvalme og hypotension, bør patienterne forbehandles med domperidon 10-20 mg 3 gange daglig i 3 dage.
  • Subcutane noduli pa injektionsstedet forekommer hyppigt og kan behandles med ultralyd (kontraindiceret ved DBS behandling). Noduli kan ligeledes ofte reduceres ved skift af injektionsnål og injektionssted.
  • Hyperseksualitet og somnolens kan forekomme og patienter som tidligere har vist symptomer på dopaminergt dysregulations syndrom har ved apomorfinbehandling formentlig øget risiko for recidiv.
  • Hæmolytisk anæmi ses hos op til 3%. Halvårlig kontrol af Coombs test anbefales.

Senest revideret d. 18.10.2020
Forfattere: Merete Karlsborg og Mette Møller
Referenter: AnneMette Løkkegaard og Erik Danielsen
Godkender: Nanna Dombernowsky, redaktionsgruppe D

Fandt du hvad du ledte efter?

neurologisk National Behandlings Vejledning