Strategidokument

Formål
At vejlede den neurologiske læge i undersøgelsen af patienter med søvnforstyrrelser.

Forkortelser
RLS: restless legs syndrome (rastløse ben)
PLMS: Periodiske benbevægelser under søvn
RBD: REM sleep behaviour disorder (REM-søvnforstyrrelse)

Klassifikation af søvnforstyrrelser
Den internationale klassifikation af søvnforstyrrelser (AASM 2014) omfatter:
1. Søvnløshed (insomni)
2. Søvnrelaterede vejrtrækningsproblemer (incl. søvnapnø)
3. Centrale hypersomnier (narkolepsi og hypersomni)
4. Døgnrytmeforstyrrelser
5. Parasomnier
6. Søvnrelaterede bevægeforstyrrelser
7. Andre søvnforstyrrelser

Søvnstadierne
Under søvnen forekommer der forskellige søvnstadier (REM- og non-REM-søvn). Søvnstadierne skifter natten igennem i 4-6 søvncykli. REM-søvnen er karakteriseret ved hurtige øjenbevægelser, men ellers nedsat muskeltonus på EMG. Andelen af REM-søvnen er størst sidst på natten. Non-REM søvnen inddeles i N1,N2 og N3, hvor N3-søvnen også betegnes den dybe søvn. Andelen af den dybe søvn er størst i den første del af natten.

UDREDNING

1)Anamnese
Ved første kontakt med søvnpatienten gennemgås aktuelle og tidligere søvnmønster. Der udspørges om dagtræthed/søvnighed, søvnanfald i dagtid, drømme ved insovning og katapleksi. Vedrørende søvn udspørges om kvalitet af nattesøvnen inklusiv opvågninger, snorken, vejrtrækningspauser, natlige hallucinationer, udleven af drømme (motorik, adfærd, talen i søvne), søvngængeri, søvnlammelse, natlig vandladning (enuresis, nokturi) og uro/bevægetrang i ekstremiteter.

Foruden søvnanamnesen afklares familieanamnese, anden ko-morbiditet, medicinsk, psykiatrisk, neurologisk eller anden sygdom. Grundig medicin-, alkohol-, tobaks- og misbrugsanamnese skal foreligge.

2)Søvndagbog
Registreres typisk over en eller flere uger. Patienten registrerer tid i seng, tid om at falde i søvn, opvågninger, tid op om morgenen, daglig sengetid, estimeret søvntid (incl søvn om dagen), indtagelse af koffeinholdige drikke, alkohol, rygning og fysisk aktivitet før og efter intervention for søvnforstyrrelsen.

3)Spørgeskemaer
Epworth sleepiness scale (ESS): bruges til vurdering af søvnighed om dagen og anvendes specielt i forbindelse med vurdering af søvnapnøs indflydelse på evnen til at holde sig vågen i dagtid.
Pittsburghs Sleep Quality Index spørgeskema: kan bruges til at vurdere søvnkvalitet og kvantitet.
STOP-BANG spørgeskemaet anvendes til at vurdere risiko for søvnapnø.

4) Objektiv undersøgelse
Søvnforstyrrelser kan ses ved anden somatisk og psykiatrisk sygdom. Patienten skal derfor gennemgå en fuld somatisk og neurologisk undersøgelse. Psykisk tilstand bør vurderes (depressiv forstemning etc.)

5) Neurofysiologiske undersøgelser

Polysomnograf (PSG)
Metode til bestemmelse af vågentilstand og søvnstadier vha. elektrofysiologiske signaler. Samtidig registreres elektrookulografi (EOG), elektromyografi (EMG), oro-nasalt flow, torakalt og abdominalt respirationsmønster og kutan iltmætning. PSG kan udføres ambulant, oftest uden videooptagelse, eller under indlæggelse med synkroniseret video og evt. fuld EEG-montage.

Multipel søvnlatens test (MSLT)
Metode, hvor søvnlatens (til N1) ved søvn i dagtid bestemmes. Der foretages 4-5 deltest, og en gennemsnitlig søvnlatens beregnes. Undersøgelsen benyttes i diagnosen af central hypersomni, inklusiv narkolepsi. Ved narkolepsi er hurtigt indsættende REM-søvn i mindst 2 deltests diagnostisk.

6) Kardio-respiratorisk monitorering
Bestemmelse af respirationsfysiologiske og isolerede kardielle mål til identifikation af søvnapnø. Der er udviklet flere simplere udstyr der kan registrere disse mål.

7) Aktigrafi
Med en aktigraf måles fysisk aktivitet og evt. lys gennem døgnet, traditionelt med måleren anbragt som et ur omkring håndleddet. Aktigrafen kan bruges til at skelne mellem perioder med søvn og vågne perioder. Med aktigrafen kan total søvntid, søvn i dagtid og døgnrytme vurderes og kan være et godt supplement til søvndagbogen. Den anvendes i forbindelse med diagnosticering af hypersomni og forskudt døgnrytme.

8)Laboratorieundersøgelser
Blodprøver:
Ved øget dagtræthed anbefales kontrol af blodbillede, væsketal, levertal, thyroideatal, jernstatus, B-12, D-vitamin, blodsukker, SR. Ved søvnløshed anbefales kontrol af thyroideatal, blodsukker.
Ved RLS og PLMS: jernstatus, væsketal, B-12 vitamin, evt. udvidede neuropati-prøver.

Lumbalpunktur:
Lumbalpunktur anbefales til patienter med symptomer på central hypersomni dels mhp. at udelukke anden årsag til symptomer (incl inflammatorisk sygdom i CNS) og dels mhp måling af spinal-hypokretin-1. Påvisning af lavt CSV- hypokretin er diagnostisk for narkolepsi type 1.

HLA-type:
Narkolepsi med katapleksi er associeret til vævstypen HLA-DQB1*0602.

9) Billeddiagnostik
CT, MR
Hvis der i forbindelse med anamneseoptagelse eller neurologisk undersøgelse rejses mistanke om strukturelle forandringer i cerebrum, skal patienten henvises til billeddiagnostisk undersøgelse (MR-skanning af cerebrum). Ved udredning for narkolepsi/hypersomni eller ved central søvnapnø vil det ofte være hensigtsmæssig at henvise til billeddiagnostik for at udelukke anden sygdom som udløsende faktor.

DAT-SPECT ([123I]FP-β-CIT ) og PET ([18F]FE-PE2I)
Anbefales i udredning af RBD patienter med begyndende symptomer på neurodegenerativ lidelse, herunder Parkinsons sygdom og andre alfa-synucleinopatier.

Referencer
Kryger MH et al. Principles and Practice of Sleep medicine, 5th edition, Elsevier 2011.

Poul Jennum (red). Søvn, Munksgaard, Kbh 2013

Aurora RN, Lamm CI, Zak RS, Kristo DA, Bista SR, Rowley JA, Casey KR. Practice parameters for the non-respiratory indications for polysomnography and multiple sleep latency testing for children. Sleep. 2012 Nov 1;35(11):1467-73. doi: 10.5665/sleep.2190. PMID: 23115395; PMCID: PMC3466793.

1: Grigg-Damberger MM. The AASM Scoring Manual four years later. J Clin Sleep Med. 2012 Jun 15;8(3):323-32. doi: 10.5664/jcsm.1928. PMID: 22701392; PMCID: PMC3365093.

2: Jung SY, Rhee EH, Al-Dilaijan KF, Kim SW, Min JY. Impact of AASM 2012. Recommended Hypopnea Criteria on Surgical Outcomes for Obstructive Sleep Apnea. Laryngoscope. 2020 Mar;130(3):825-831. doi: 10.1002/lary.28019. Epub 2019 Apr 29. PMID: 31034617.


Senest revideret d. 29.01.23
Forfattere: Poul Jennum og Kristina Svendsen
Referenter: Marit Otto og Jørgen Alving
Godkender: Annette Sidaros, redaktionsgruppe E