Klinisk Kvalitet konference 2024 – Åben for tilmelding – Call for abstracts (deadline 1. september, læs mere i vedlagte link)

Til RKKP’s samarbejdspartnere.
30. og 31. oktober slår Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning og RKKP endnu en gang dørene op til konferencen, Klinisk Kvalitet 2024, og vi er glade for at kunne fortælle, at vi nu har åbnet for tilmeldingen.
Efter en succesfyldt konference i 2023 med både nationale og internationale oplægsholdere, glæder vi os til igen at byde velkommen til to dage med et mættet fagligt program og suveræne muligheder for netværk med deltagere fra det danske sundhedsvæsen.

På Klinisk Kvalitet 2024 sætter vi fokus på samarbejde på tværs, under overskriften ’Kvalitet i et samlet sundhedsvæsen – vi nedbryder de faglige siloer’. Fokus er på, hvordan vi kan arbejde sammen på tværs af fag og sektorer og i fællesskab bidrage til, at patienter og borgere får ydelser af høj og ensartet kvalitet i hele landet.

Programmet offentliggøres i løbet af de næste måneder, men du kan allerede nu sikre dig en plads ved årets konference – her.

Call for abstract_Kvalitetskonference 2024

RKKP ønsker at understøtte muligheden for, at ansatte i sundhedsvæsenet, som arbejder tæt på borgere og patienter, kan deltage i konferencen. Det er i høj grad disse kolleger, som i hverdagen kan udvikle kvaliteten i sundhedsvæsenet, og det er dem, som kan omsætte viden til handling – derfor vil vi gerne give disse kolleger mulighed for at få rabat på konferencens deltagergebyr. Rabatten for deltagelse begge dage er på kr. 1.000 i forhold til early bird tilmeldingsgebyret.

Tilmeld dig med og uden rabat.

Vi glæder os til at se jer i Aalborg!
Med venlig hilsen
Lægevidenskabelige Selskaber, Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning og RKKP
______________________________________________

Nanna Vestergaard
Event- og Udviklingskonsulent
RKKP – Ressourcer og Innovation
Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram
Ryesgade 53B, 3. etage ▪ DK-2100 København Ø
t:   2441 9706
e:   navest@rkkp.dk
w:  www.rkkp.dk