nNBV søger nyt redaktionsmedlem til gruppe D.
Posten skal besættes af en kommende neurolog (dvs. reservelæge, introlæge eller hoveduddannelseslæge) fra uddannelsesregion Nord.
Gruppe D koordinerer arbejdet med nNBVs behandlingsvejledninger indenfor bevægeforstyrrelser, demens og genetik.
Alle med interesse kan søge. Man behøver ikke at være specialist på området, men skal have lyst til at deltage aktivt i arbejdet, der sikrer, at nNBV hele tiden møder de behov, den kliniske “virkelige” verden byder på. Posten indebærer mødeaktivitet 1-2 gange årligt, redaktionelt arbejde, evt. forfatterskab samt muligheden for at dygtiggøre sig fagligt og organisatorisk sammen med sine kolleger på tværs af regionerne.
Skriv en kort ansøgning til nNBVpost@neuro.dk senest 01.09.2024.
På forhånd tak
Nikolaj Karottki, redaktionsmedlem nNBV gruppe D