nNBVen har i løbet af kort tid fundet sin plads som neurologers foretrukne behandlingsvejledning og også et dokument, som kommende læger og neurologer orienterer sig efter. Som forperson vil man få stor indflydelse på behandlingen i denne store patientgruppe. Arbejdet indebærer det overordnede koordinering af arbejdet i redaktionsgruppe C samt deltagelse i nNBVens styregruppe arbejde. Der er i denne forbindelse tre årlige møder (2 virtuelle og 1 fysisk)
Gruppe C koordinerer arbejdet med nNBVs behandlingsvejledninger indenfor CNS traumer, cerebrovaskulære sygdomme og neurorehabilitering.
Redaktionsgruppens primære opgave er løbende at vedligeholde, opdatere og sikre at de eksisterende nNBV dokumenter indenfor området er fyldestgørende for gældende nationale og internationale retningslinjer, men der pågår også et løbende arbejde med at udforme nye behandlingsvejledninger.
Skriv en kort ansøgning inkl. CV til gruppe-c@nnbv.dk senest 01.08.2024, men gerne før. Du er også meget velkommen til at skrive, hvis du har opklarende spørgsmål
Mvh. Asher Lou Isenberg